Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Japans GP - Set og sket - bunden

Formel 1 
10/10/04 

I bunden skete der ingenting i det japanske Grand Prix. Stillingen er forsat uændret. Igen var det Sauber der scorede point.
 

Blandt de nederste fem teams er stillingen forsat uændret. Sauber scorer point mens de andre intet får. Det er billedet efter det japanske GP. Udover Saubers ene point, var det positive at Trulli fik kørt nogle gode omgange og han placerede sig da også bedst af de sidste når man ser bort fra Sauber.

Sauber - 33 points:
Sauber forsætter med at imponere. Igen blev det til point til det svejtsiske team. Det er slet og ret Saubers bedste sæson nogensinde. Allerede nu har man scoret over en tredjedel af det samlede antal points teamet i alt har kørt ind. I dag var det igen Fisichella der tog pointet. Massa var lige efter på niendepladsen. Havde Massa ikke skullet starte bagerst kunne han måske være sluttet endnu bedre end tilfældet var. Kørerne afsmitter det indtryk man får af teamet ved nærmere øjesyn. Fight. De er som regel altid gode for nogle overhalinger. Især Massa er en lille fighter, det er Fisichella også, han formår dog bl.a. takket være hans større erfaring at få det omsat i points. Det samme var tilfældet i dag, hvor Massa kørte sig godt op fra nittendepladsen, men sluttede lige udenfor pointene. Fisichella startede i pointene og sluttede også der. Og det er jo det der tæller.

Jaguar - 10 points:
Mark Webber kvalificerede sig fremragende på en tredjeplads, men den placering røg allerede i ved starten. Og ligeså stille røg han baglæns i feltet og til sidst udgik han. Bilen begyndte at overophede, årsagen er endnu ikke klarlagt, men Mark Webber sagde efter løbet, at der blev utroligt varmt i sidebrønden. Klien havde aldrig kørt på banen før og heller ikke i tørvejr før selve GP'et i dag. Han vænnede sig dog forholdsvis hurtigt til banen så hans tolvteplads én omgang efter vinderen er ganske ok. Denne gang så det trods Webbers mislykkede race, ud til at der er en anelse mere fart i bilerne. Det skal der også være hvis Jaguar skal sætte et flot punktum i sæsonens sidste GP. Ok indsats af Klien, også af Webber så længe bilen kunne.

Toyota - 9 points:
Trulli imponerede vel egentligt i det japanske GP. En flot placering i kvalifikationen gav dog ingen point, men Trulli gav indtryk af at der er mere i bilen end Toyotas andre kørere umiddelbart har vist. Der er noget at bygge på. Det japanske GP blev et farvel til Olivier Panis der efter mere end 150 GP'er nu stopper. Han forsætter dog hos Toyota i et andet job. Trulli sluttede uden for pointene, men viste god fight i en bil der er blevet udskældt gang på gang. Panis kunne ikke helt holde det samme tempo, men årsagen til det skal findes i dækvalget. De valgte dæk begyndte at smuldre for meget, hvilket selvfølgelig gør bilen mere vanskelig at styre. Trulli kører også årets sidste GP for Toyota, hvor Zonta får lov til at køre i sit hjemlands GP.

Jordan - 5 points:
Jordan gjorde igen ikke meget væsen af sig. Det meste man så til dem, var næsten når Timo Glock kørte af banen hvilket skete nogle gange. Han klagede efter løbet da også over understyring og overstyring, bilens balance var der nærmest ikke. Bilen var efter hans mening nærmest håbløs at køre race i. Nick Heidfeld var derimod rimelig tilfreds med hans bil. Der var dog nogle periodiske elektriske problemer der drillede undervejs, men han fuldførte løbet, endda foran Panis, Timo Glock og Bruni i Minardi. Bortset fra Minardi er Jordan ellers gode til at slutte feltet af.

Minardi - 1 point:
Minardi er næsten garant for at have en bil eller to der kører af banen. Det var også tilfældet i det japanske GP hvor det denne gang var Baumgartner der lavede dette stunt. Bruni derimod kørte faktisk et helt godt løb i en bil der betegnes som værende mere håbløs end én Jordan. Det er ikke det bedste ry for de to teams, men det har sine årsager, hvad vi vist alle er klar over. Men Bruni fuldførte og det er positivt for ham, da det ellers tit er ham der er udgået af den ene eller anden årsag. Paul Stoddart var tilfreds med teamets indsats. Også kørernes selvom han da også var ærgerlig over at Baumgartner spandt af banen.

Dons

Læs mere om:
  • 10/10/04 - Suzuka - Formel 1
  •