Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Kinesisk fyrværkeri

Formel 1 
26/09/04 

Rubens Barrichello sejrede i Shanghai
Der blev skrevet Formel 1-historie, da Rubens Barrichello som den første kunne kåres som vinder af det kinesiske Grand Prix. Løbet var i det hele taget et godt stykke over gennemsnittet med mange placeringsskift, et par sammenstød og forskellige taktikker.
 

I sidste ende viste det sig at varianten med Barrichello og tre stop var den bedste, men ikke mindst den måde som taktikken blev spillet gjorde udslaget. Jenson Button der også kørte et flot løb satsede på en mere 'ren' to stop taktik, mens McLaren forsøgte en tidlig variation af en tre-stopper, hvilket i sidste ende viste sig at være den mindst givtige.

Fra løbets start trak Barrichello godt fra og blev fulgt meget tæt af Kimi Raikkonen - det var tæt men blev aldrig for alvor intenst. Taktikken var dog det spængende punkt, som det så ofte har været før, men undervejs havde blandt andet Button vist at andet end taktik har betydning for løbet. Efter en noget vaklende start af briten, kom han stærkt forbi Felipe Massa der var flyvende på de første omgange - for sidenhen at lave en mindre trafikprop. Men tak for det - feltet blev dermed samlet og overhalingerne blev udført på samlebånd.


Barrichello sejrede for andet løb i træk
(Foto: Ferrari)

Fernando Alonso sikrede sig en pæn 4. plads - han blev efter en ellers fin start ganske langsomt kørt bagud og kom i mål foran en meget anonym Juan Pablo Montoya. Der var flere point på kontoen for BAR - der dermed konsoliderede deres 2. plads i konstruktørernes mesterskab - ved Satos 6. plads. Ganske godt gået af den japanske kører efter at være startet i de bagerste rækker. Sauber kronede også en rigtig god dag med tre point - to til Fisichella og ét til Massa.

Og så var der Michael Schumacher - han havde en meget begivenhedsrig dag med en påkørsel, et spin og en punktering - og hurtigste omgang. Et noget anderledes løb, men mon ikke den tyske verdensmester har haft det lidt sjovere end han plejer... Jacques Villeneuve gjorde også comeback, men det blev ikke noget markant comeback. Han duellerede med flere, men kom hjem på en ubrugelig 11. plads.


Villeneuve var tilbage i Formel 1, men mangler stadig en del
(Foto: Renault F1)

Så efter et kinesiske Grand Prix hvor krudtet heldigvis ikke viste sig at være vådt, kan vi se frem til de sidste løb i Japan og Brasilien.

Benji

Læs mere om:
  • 26/09/04 - Shanghai - Formel 1
  •