Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Yokohama Cup 1601-2000cc

Byriel uheldig

Yokohama Cup
1601-2000cc 

21/09/04 

- ved Padborg Super Prix
Anders Byriel der her i efterårs sæsonen virkelig har fået gang i hans Volvo racer, fik brudt formkurven på Padborg Park, og det i bogstaveligste stand.
 

Weekenden startede ellers med de bedst mulige udsigter til et top resultat i den store Yokohama Cup klasse, hvor Anders stiller op i hans 'Kristelig Fagbevægelse' sponsorerede Volvo S40 racer.
I lørdagens fri træning kørte han næsthurtigste tid ud af de 19 kørere som var på banen her.

Men træerne gror ikke ind i himlen, og allerede i den første af tidtagningerne begynder Volvo raceren at sætte ud, og det bliver 'kun' til en 9. plads.
Lidt mere styr over tingene havde Anders i den anden tidtagning, hvor han placerer sig på 5. pladsen, samtidig med at han forbedrede sine omgangstider med cirka et halvt sekund.


Anders Byriel mens Volvo S40 raceren endnu havde de rette former.
(Foto: Motorsporten.dk)

I søndagens første løb lavede Anders en meget hurtig start, og var straks med helt oppe foran i feltet, og han kæmpede flere omgange tæt med David Falch om 3. og 4. pladsen. Anders måtte dog til sidst overgive sig, da raceren igen begynder at sætte ud.
På 8. omgang kommer der igen en 'udsætter' på Volvo motoren, og Anders taber meget fart ved chicanen, uheldigvis har han Flemming Schantz lige i bagkofangeren, og en kollision er derfor uundgåelig, og det ender med at Volvo'en ligger svært beskadiget på siden uden for banen.

Efter løbet blev Volvo'en transporteret ind i pitten til Team Byriel Racing, der straks gik i gang med at udbedre skaderne på raceren inden andet løb.
Torben som er Anders faste mekaniker blev her assisteret af både Peter fra Drastrup Autoservice, samt villige hjælpere fra 'Kristelig Fagbevægelse', og man nåede at få raceren startklar til tiden, samt få Anders spændt fast i den igen - men ligesom man skulle køre frem til banen, så måtte man konstatere at en midlertidig reparation af køleren ikke kunne holde!
Dermed var weekendens løb slut for Anders og Team Byriel Racing.
Ærgeligt da han forud for weekenden lå godt til i mesterskabet. Weekendens 8 omgange i første løb indbragte Anders 2 point, så han nu er oppe på 193 point totalt. Men da de nærmeste konkurrenter i mesterskabet alle fuldførte begge løb, så betød det at Anders nu er rykket ned på 6. pladsen i mesterskabet ud af de 30 kørere der indtil nu har scoret point i år.

"Det er virkelig gået godt de sidste par gange vi har været ude, men denne gang var vi plaget af problemer med tændingen, som betød at vi i perioder tabte fart når motoren satte ud, hvilket effektivt forhindrede os i at sætte toptider" - fortalte Anders efter weekenden - "i det første løb gik det rigtig godt, jeg fik en god start og vandt straks nogle pladser, men så vendte problemerne med motoren tilbage, og uheldigvis skete det en gang lige ved chicanen og derfor kørte Flemming Schantz op bag i mig og sendte mig af banen. Flemming var helt uskyldig i uheldet, som ene og alene skyltes at jeg tabte meget fart, hvilket han slet ikke havde mulighed for at forudse. Til alt held kunne han fortsætte sit løb uden de store skader på hans racer. Vi går nu en meget travl periode i møde, så vi kan være raceklar til finalen på Jyllands-Ringen, hvor jeg håber på at kunne slutte sæsonen med maner."

Der resterer endnu en løbsweekend i Yokohama Cup mesterskabet i år, det er den 2. og 3. oktober på Jyllands-Ringen hvor de to sidste afdelinger bliver kørt.
Teamet og Anders arbejder lige nu på at få raceren klar til finale løbet, hvor han håber på at kunne køre så mange point sammen at han kan generobre sin 5. plads i mesterskabet.


Hr. Nielsen

Læs mere om:
  • 19/09/04 - Padborg Park - Yokohama Cup - DASU mesterskab
  •