Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Rally Championship

De skjulte farer

WRC 
20/09/04 

World Rally Championship- det er ikke uden risiko at skære svinget
Man skal være varsom, når man skærer svingene. Det måtte Peugeot's Marcus Grönholm sande i 12 afdeling af årets VM serie, Wales Rally GB.
 

På prøve 9 blev jeg distraheret af en advarselslampe på instrumentbordet, så jeg var ikke 100 procent koncentreret om kørslen. Da vi nærmede os et venstresving drejede jeg ind som normalt, men bag en halmballe var der en solid metalstang, der rev forhjulet af bilen. Det lykkedes at lave en nødreparation, så vi kunne fortsætte, men tiden var overskredet og dermed var vi ude af rallyet. Det er tydeligvis ikke min sæson, konstaterede en skuffet eksverdensmester.

Indtil uheldet lå Marcus Grönholm på tredjepladsen med gode muligheder for at slutte på podiet i Cardiff.

Det gik lidt bedre for Harri Rovanpera i teamets anden Peugeot 307 WRC, selv om også han havde problemer undervejs. Han kæmpede sig dog tilbage i pointkampen og sluttede på sjettepladsen.


Sjettepladsen var en ringe trøst for Harri Rovanpera, der ydede en solid indsats i Wales.
(Foto: Peugeot Sport)

"Det har ikke været et let rally for mig. Det var svært at finde en god rytme på den første etape, og på anden etape spillede vejret med. Men mod slutningen gik det bedre og jeg kunne sætte nogle konkurrencedygtige tider," erklærede Rovanpera: "Første prioritet var at komme i mål og score point for teamet, så jeg er tilfreds med at nå det mål."

Afviklingen af Wales Rallyets var i år flyttet fra den traditionelle placering i november til september, blandt andet for at sikre bedre vejrforhold. Men regnbyger var stadig en faktor og det gjorde dækvalget vanskeligt.

Sejren gik til Subarus' Petter Solberg, blot 6,3 sekunder foran Sebastien Lob fra Citroën, mens Markko Märtin sluttede på tredjepladsen med sin Ford.

Aktuel Motorsport Information fra Peugeot


Læs mere om:
  • 19/09/04 - England - WRC
  •