Deres løb formede sig ellers vidt forskelligt. Rubens Barrichello kom først afsted fra sin pole på regnvejrsdæk og opbyggede et solidt forspring, inden dækkene svigtede og han i løbet af en omgang satte både forspring og førsteplads over styr. Michael Schumacher kom lidt skidt fra start fra sin 3. plads, tog en genvej gennem første sving, men lod sig falde tilbage, som reglerne foreskriver. Senere på første omgang var han involveret en anden batalje og røg langt ned i feltet.

Forrest lå Alonso, Button og Montoya og lignede hver især et bud på en vinder, men sådan skulle det ikke være. Kimi Raikkonen blev relativ tidlig sat ud af spillet af en teknisk defekt. Kampen i front virkede potentielt spændende, men der blev aldrig rigtig nogen kamp ud af det - det var mere rendyrket formationskørsel, mens man ventede på det næste pitstop. Det sendte tilgengæld Button i front, men han fik ikke rigtig lavet hul til de to andre. Tilgengæld fik Barrichello igen kontakt med de tre forreste, og også Sato fik kontakt, omend kun marginalt. Nu var der pludselig fire heste i kamp om førstepladsen.

Og ind på scenen trådte så Ross Brawn og gjorde det han er ansat til, nemlig at dirigere kørerne på banen til sejr. Og dermed ødelagde han så også hvad der kunne have været en spændende afslutning på løbet. Det er selvfølgelig hverken hans eller Ferraris problem, men Max Mosley og Bernie Ecclestones problem (og selvfølgelig vores som håbefulde fjernseere).

Først kaldte Brawn Barrichello tidligt i pit til sit andet stop, og gav ham kun en smule benzin med, ikke nok til at køre resten af løbet. Men med fire nye stykker gummi gjorde det braslianeren i stand til at køre hurtigt - meget hurtigt. Det sendte ham i front da de andre gik ind til deres andet pitstop. Og så skulle forspringet ellers udbygges. Nogle og tyve sekunder blev det til, inden Barrichello foretog et sidste lyn-stop, hvor de lige præcis hældte dampe nok i tanken til at han kunne holde hjem.

På det tidspunkt var Montoya faldet tilbage, hans omgangstider faldt ret pludseligt, og han rykkede ned bag Sato. Alligevel holdt han hjem og blev belønnet med en noget skuffende 5. plads. Alonso blev også sat ud af spillet, men det var hans egen fejl, da han røg ud i sandkassen i sin jagt på Button. Hidsigt gestikulerede spanieren at han skulle skubbes igen, men det blev han ikke. I stedet kom en gummiged og skubbede bilen væk.

Situationen var diskutabel. Reglerne foreskriver at man ikke må modtage hjælp udefra, medmindre bilen holder et sted hvor den er til fare for trafikken. Sidste år på Nürburgring var det Michael Schumacher der sad fast og måtte have hjælp til at komme ud på banen igen, ganske korrekt efter hvor han sad fast. Man kunne have argumenteret for at det samme gjorde sig gældende for Alonso på Monza, men ikke ifølge de sving-marshalls der var til stede. De rystede afvægrende på hovedet og Alonso måtte udgå. Reglerne på det punkt trænger måske til en lille opstramning, eller i al fald en indskærpelse i forhold til dem der udøver dem, således at de bliver håndhævet ens.

Michael Schumacher havde kørt sig op på en 3. plads - og det gør man ikke alene ved hjælp af pitstop, tyskeren måtte overhale flere i dette løb end det har været nødvendigt gennem resten af sæsonen. Også Button nåede han - og passerede, uden alt for mange sværdslag. Barrichello lod han være i fred, selvom han klart virkede hurtigere.

Så Ferrari kunne med en dobbelt-triumf tilfredsstille alle deres lokale fans. De ville næsten også have været synd for dem hvis Ferrari vandt alle andre steder end på hjemmebane. Men samtidig sad man med en følelse af at være blevet en smule snydt. Det kunne have været et tæt og spændende løb, hvis ikke Ross Brawn havde været født, og hvis reglerne havde gjort ham, og hans type, overflødige i Formel 1. Pitstop og strategi blev igen til det væsentligste, fremfor dueller på banen. Michael Schumacher leverede sin del af overhalinger, men resten stod det lidt sløjt til med. Resultatet af dueller på banen havde måske nok været det samme, men det havde været sjovere at se på.

Jenson Button holdt fast i sin 3. plads uden at blive truet af holdkammeraten Sato, der kørte et fornuftigt løb og fik sin retfærdige belønning. Montoya blev som sagt nr. 5, mens Coulthard, med kun et enkelt stop, fik 6. pladsen, på trods af Pizzonias voldsomme angreb mod slutningen. Williams vikaren havde lidt nærkontakt med Coulthards McLaren, men fik ikke noget ud af det, og måtte nøjes med en fornuftig 7. plads. Pizzonia havde tidligere været involveret i dagens bedste duel, da han kæmpede om placering med Schumacher - en placering Schumacher ikke vandt uden hård kamp. Men dermed er det sandsynligvis også slut med Pizzonia. Han har gjort det udemærket for Williams, men er ikke en potentiel topkører, men kunne sagtens skaffe fornuftige resultater til et mindre team. Under alle omstændigheder har han fået slettet nogle af de skrammer i renomméet han fik i sin tid hos Jaguar.

Sidste point gik til Giancarlo Fisichella, der igen kørte et fornuftigt løb for Sauber, og igen fik det optimale ud af situationen. Det skal blive spændende at se om han næste år kan presse Alonso hos Renault.

Se også:
Tiderne fra løbet

Martin Møller-Thomsen