På det jævne |
WRC 06/09/04
|
|
- VM point til begge Peugeot'er Peugeot teamet fik ikke helt den forventede succes, da VM-serien besøgte Japan for første gang. |
|
Vinderen fra Finland, Marcus Grönholm, kandiderede godt nok til en podieplacering efter den første tredjedel af distancen, men en gearkasse, der nægtede at samarbejde på anden etape, ødelagde alle chancer for en podieplacering for den populære finne. Marcus kom dog stærkt tilbage på rallyets sidste dag og han sluttede på en pointgivende fjerdeplads med sin røde Peugeot 307 WRC.
Det gik om muligt endnu værre for Harri Rovanpera, der var tilbage i teamets anden 307 WRC'er. Her blev han svigtet af en drilsk gearkasse allerede på første etape. Dette problem betød at han måtte starte den efterfølgende etape som første fabriks bil på vejen og denne placering kom til at koste yderligere tidstab
Men en stærk slutspurt med en blanding af inspireret kørsel og andres uheld bragte Harri Rovanpera/Risto Pietilainen i mål på sjettepladsen
"Det har været et vanskeligt rally for os, og vi måtte stille os tilfredse med de muligheder vi havde til rådighed," mente Marcus Grönholm. "På den første etape var vi lige så hurtige som de bedste af konkurrenterne, men så faldt vi tilbage med tekniske problemer på anden etape. Den sidste dag blev til gengæld særdeles spændende og jeg havde et gevaldigt opgør med Carlos Sainz om fjerdepladsen.
Rallyet bød på en blanding af hurtige og smalle prøver tilsat en mindre portion snævre sving og langsomme, teknisk prægede sektioner. Det lokale klima viste sig fra sin bedste side med tørt og varmt vejr alle tre dage.
Det passede Petter Solberg, der vandt med sin Subaru Impreza foran Citroën's Sebastien Loeb og Ford's Markko Märtin.
Læs mere om: 05/09/04 - Japan - WRC |
|
| |