Jeg var lige drejet om et hjørne og pludselig stod jeg med udsyn til bakken op fra Eau Rouge. Hvis det syn, dette historiske sted, ikke kan få gang i pulsen hos en motorsportsfan, så kan man ligeså godt gå hjem og sælge sit merchandise og begynde at interessere sig for frimærker eller sådan noget. Eau Rouge - svinget! Mere behøves man egentlig ikke at sige om dette fantastiske sted.

Jeg stod der og så pre-kvalifikationen, så hvordan Schumacher, Montoya og Raikkonen styrede deres skuder gennem vandmasserne op af bakken og væk fra mit synsfelt. At stå der var hele turen værd. At se en Formel 1 racer på vej gennem Eau Rouge live sætter tv-virkeligheden alvorligt i perspektiv.

Og så var det ikke engang en tribune, eller noget der mindede om det jeg stod på. Nej, det var området bag tribunen, det område med alle de officielle boder, hvor man kan købe sig fattig i alskens merchandise, og hvor man kan komme tæt på et par enkelte Formel 1 racere. Og hvor Toyotas vagtmand, der skulle sørge for at ingen satte deres fedtede fingeraftryk på den velpudsede F1'er, kedede sig så bravt over manglen på rebeller, at han i stedet begyndte at skælde ud på folk der holdt fast i det, ligeså velpudsede, gelænder for længe.

At være tilskuer til Det Belgiske Grand Prix er en blandet fornøjelse. På plus siden er stedet selv. Det er uden tvivl den bedste bane i kalenderen, og den leverede da også det bedste løb i år. Spa er et klassisk sted i motorsportshistorien, og det er altid en oplevelse at møde en legende. Afstanden fra Danmark er også på den gode side. Det tager en god nats tid at køre derned, hvilket også holder rejseomkostningerne nede.

På minus siden finder vi forholdende for tilskuerne. Stierne består mest af mudder, selv trapperne op til nogle af de dyre tribuner består af udhuggede trin der mudrer til i dårligt vejr. Og Spa og dårligt hører på en eller anden måde sammen. Toilet forholdene er elendige, og belgiernes idé om fast-food får ligefrem en til at ønske at McDonalds ville klaske en bod op. Pølser i koldt brød og en frygtelig masse løg, lyder måske ok, men kvaliteten er tvivlsom. Bedre er det med deres croissanter og vafler, men til 15 kr. for en croissant er vi ovre i den dyre ende. Så var pengene givet bedre ud da jeg om søndagen fandt en restaurant i landsbyen, hvor jeg for 120 kr. fik en seriøs omgang lammekoteletter med ganske store mængder hvidløg.

Spa skal man vælge for historiens skyld, fordi man simpelthen ikke kan lade være med at opsøge denne fantastiske bane. Det er et sted man bør opleve, hvis man er vild med motorsport, ingen tvivl om det. Man skal bare huske regntøj og gummistøvler og så være forberedt på lidt af hvert.

Løbet var selvfølgelig også en oplevelse. Selv verdens kedeligste Formel 1 løb er en oplevelse live, og løbet på Spa i 2004 var ikke ligefrem kedeligt. Med udsyn til både bane og storskærm var det simpelt at følge med, selvom der var meget at følge med i. Bilerne skøjtede af under løbet, næsten som havde det været regnvejr. Desværre var det alle mulige andre steder end lige foran mig at bilerne valgte at køre af. Men spændende var det, og løbet bød også på flere gode overhalinger og et par enkelte lettere kontroversielle situationer.

Kimi Raikkonen vandt løbet til stor jubel for de finske tilskuere, der på vej tilbage gennem skoven fik brølet med på deres nationalsang, så ingen var i tvivl om hvor de var fra. Hos andre, selv hos Schumachers fans, var der en vis tilfredshed at spore over at et godt og spændende løb. Og så blev han jo nummer to og sikrede sig endnu en VM titel. Så alle var tilfredse efter løbet, da slentede af mudderstierne på vej til det der engang havde været en græsplane, og nu var en gigantisk mudderpøls-busparkeringsplads.

Og så gik det hjem af, først af de krogede belgiske veje, hvor trafikken var tæt som en storby i myldretid, senere langs de mere strømlinede motorveje. Hjem igen, mæt af gode oplevelser, træt af regnen og det varme solskin der tøedes os op under selve løbet. Endnu et løb overstået, endnu en oplevelse levet.

Martin Møller-Thomsen