Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Sylvest's weekend på Ring Djursland

Danish
Touringcar
Challenge 

17/08/04 

På Ring Djursland var det for engang skyld ikke materiellet der drillede Jesper Sylvest. Derimod kom en stridslysten konkurrent og en mistænkelig dommerkendelse i vejen for den lange sjællander.
 

Efter et kort visit i det sydsvenske ved Grand Prix'et på Ring Knutstorp var det en efterhånden hårdt prøvet Jesper Sylvest, der mødte op til weekendens DTC-afdeling på Ring Djursland. Løbet på Ring Knutstorp havde igen budt det lille privatteam på materiale problemer. Igen var det 307'erens trækaksler der voldte kvaler, men weekenden var ikke den rene elendighed. I finalen kørte Sylle nemlig en tredjeplads hjem i privat cuppen til stor glæde for det hårdt arbejdende team.


(Foto: Motorsporten.dk)

I lørdagens frie træning afprøvede teamet en ny opsætning på den karakteristiske 307'er. Sylvest Motorsport har ikke tidligere i indeværende sæson haft lejlighed til at teste på Ring Djursland, så det var en spændt Jesper der trillede ud på den kuperede banes nyanlagte asfalt. Lap-timeren viste dog hurtigt at bilens nye opsætning virkede efter hensigten og teamet begynde at øjne en placering blandt de tolv bedste og dermed deltagelse i søndagens eftertragtede Super-Pole.

Lørdagens tidtagning skulle dog vise sig at forløbe anderledes end planlagt. Banens nyanlagte asfalt kunne nemlig ikke modstå sommerens sol, hvilket efterlod specielt tre af banens sving i så dårlig forfatning at DTC-tidtagningen blev afbrudt af en kort pause, hvor anlæggets ansatte kunne feje de værste småsten væk.

Således galt det om at udnytte den nyfejet banen optimal. Efter første "stint" kom Jesper i pit som nummer 12 og dermed sidste mandat i Super-Pole. To nye fordæk bliver monteret og Jesper gjorde klar som nummer fire i pitten umiddelbart efter Pondus Mörth, Jens Edman og Henrik Lundgaard.

Da feltet igen får lov til at forlade pitten ved Jesper godt det er nu! Da Pondus tydeligt har problemer med den ellers normalt meget hurtige Volvo S60 prøver Jesper allerede at komme forbi ned af trapperne for at hænge på Toyota-toget, men Pondus smækker uforstående døren. Jesper prøver igen i skoven, men historien er den sammen. Pondus er langt fra på max, men nægter tilsyneladende at give en konkurrent plads. Et sidste forsøg for enden af langsiden ændrede heller ikke billedet. Pondus lukker døren og Jesper må starte sin alt afgørende omgang med meget dårlige forudsætningen. I depotsvinget er den gal igen. Pondus' Volvo understyrer voldsomt og Jesper stikker sin blå næse frem på indersiden hen mod skoven. Pondus tager straks konsekvensen og efterlader Jesper med et smadret panel, en ødelagt bagskærm og en startplacering som nummer 13 akkurat uden for søndagens Super-Pole.

Ærgerligt, men Sylle spænder sin hjelmstrop en tand ekstra til søndagens prefinale og ligger nier efter første sving. Efter otte omgange er dækkene dog ved at være brugt op og bagfra nærmer Mike Legarth og Michael Carlsen, henholdsvis nummer 1 og 2 i privat cuppen, sig.


(Foto: Motorsporten.dk)

På sidste omgang må Jesper give op overfor en meget velkørende Borgmester, mens Michael Carlsen forsøger at smutte indenom nede i skoven. De to løvetæmmeren har en let berøring, men Jesper holder sin placering som nummer 10 frem til det ternede flag - troede han!

For da Jesper finder sin nummerpige inden starten på den prestigefyldte DTC finale står hun ikke som forventet ved startbås nummer 10, men ved nummer 16. Det viser sig at løbets dommere har idømt Jesper Sylvest 5 sekunders straf for berøring, der efterfølgende bliver lavet om til trængning af Michael Carlsen. En efter teamets mening meget hård dom for en episode der udspiller sig på sidste omgang, hvor det er forventeligt at en racerkører kører defensivt for at beskyttet deres placering. Under alle omstændigheder er det i hvert fald dybt kritisabelt at løbets dommere eller arrangøransvarlige ikke informere teamet og dets kører om dommen og dermed den ændrede startposition.

Efter det grønne lys tænder er feltet kun nået til sving 1 inden nærkontakt i midterfeltet sender safetycar'en på banen. En dårlig start har kostet et par placeringer og da løbet igen bliver givet frit koster det hårdt på dæk og bremser at få kontakt med den forreste halvdel af feltet. Sylvest kommer i mål som nummer 10, hvilket er acceptabelt udgangspunktet taget i betragtning. I den samlet Cup Stilling må Jesper dog sande at løbet bogstaveligt talt er kørt. Mesterskabet er nu en kamp mellem Mike Legarth og Michael Carlsen, mens kampen om tredjepladsen stadigvæk er åben.

Jesper fortæller:
"Alt i alt en meget ærgerlig weekend, hvor det for en gangs skyld ikke var materiellet der drillede os. Bilen kørte upåklageligt og vi var klar over at det skulle være nu, hvis der skulle være forhåbninger i Privat Cuppens samlede klassement. Uforståeligt at det skal ødelægges af en mistænkelig dommerkendelse. Jeg har kørt med Michael i mange år og vi kender hinanden særdeles godt. Vi har respekt og indbyrdes forståelse for hinanden, hvilket er mere end jeg kan sige om min episode med Volvo-køreren Pondus Mörth. Hvor var dommerne i denne situation? Jeg ville mene, at tidtagningen var lige så vigtig som heat og derfor fortjente samme professionelle øjne. Nu er det kun at se fremad mod Grand Prix'et på Jyllands-Ringen den 3. - 5. september, hvor hele teamet igen vil gå efter et topresultat."


Læs mere om:
  • 08/08/04 - Ring Djursland - DTC weekend
  •