Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

Mr. poleman fører

Saxo Cup 
11/08/04 

Poleman Claus fører Yokohama Fighterkonkurrencen
For Claus Christensen, 34 årige malermester fra Århus, er det hans første sæson i OK Saxo Cuppen. Samtidig kører Claus go-kart med 125 ccm. motor og gear, og her lærer han bl.a. at komme først fra start.
 

I Saxo Cuppens tidtagninger har Claus Christensen flere gange vist en imponerende styrke ved at sætte en febertid, der har givet ham startplads nr. 1 foran langt mere erfarne Saxo-kørere.


Mr. poleman, Claus Christensen har været hurtigste mand i tre tidtagninger.
(Foto: Saxo Cup)

Det skete i begge Saxo Cuppens løb ved Jyllands-Ringens Juniløb, og det skete igen i det efterfølgende løb på Padborg Park. På Padborg Park var det dog kun i løb 2 at Claus Christensen blev poleman, fordi han i første tidtagning simpelthen røg af banen i forsøget på at sætte hurtigste tid.

Og hvad fik Claus Christensen så ud af sine første tre starter som poleman?
Ja, al begyndelse er jo svær, og mange ting skal gå op i en højere enhed, hvis man skal have glæde af feltets bedste startplads.
Første gang tog Claus flot starten foran Tommy Nygaard og Jørn Vestergaard, men allerede i første sving havde Claus for meget fart på og fortsatte lige ud i sandgraven.


Første forsøg som poleman på Jyllands-Ringen endte i sandgraven.
(Foto: Saxo Cup)

Anden gang startede Claus for tidligt og måtte inkassere en stop&go straf for tyvstart.
Tredje gang lavede Claus Christensen en perfekt start og førte feltet gennem de første sving. Så kom Hans Hartmann op på siden af ham og på den våde bane ramte de to biler hinanden, og begge måtte udgå.
Ud af fire gode forsøg var Claus Christensen ikke kommet helskindet over målstregen. Hvor svært kan det være?

En ting har Claus Christensen dog fået ud af sin fight.
Bedømmelse-komiteen for Yokohama Fighterpokalen har bemærket Claus's fightervilje og gode humør trods skuffelserne. I løbet af sæsonens første tolv løb har komiteen to gange kåret ham som vinder.
Det har giver Claus Christensen så mange point, at han efter de tolv løb sammenlagt fører denne fight med 10 point med Mike Mathiesen på andenpladsen med 8 point.


Læs mere om:
  • 08/08/04 - Ring Djursland - Saxo Cup - Saxo Cup
  •