Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

Tommy er tilbage i spidsen

Saxo Cup 
10/08/04 

Efter det voldsomme uheld på Padborg Park stillede Tommy Nygaard med en nybygget bil, klar til at indhente de tabte point.
 

Tommy var utrolig hurtig i sin nye bil men han måtte alligevel kæmpe hårdt for at få så mange point, at han efter dagens to løb havde genvundet føringen, og nu fører med 10 point til Jørn Vestergaard i cuppens samlede resultat.
Lige børn leger bedst i lige biler. Det har gjort OK Saxo Cuppen utrolig populær og spændende. Ved løbet på Ring Djursland havde Saxo-feltet 26 deltagere idet styrken nu var blevet forøget med tre nye deltagere. Dermed er klassen den største i dansk banesport.

Løb 1:
Ved tidtagningen til løb 1 var det første gang kørerne var ude på banens nye asfalt. Mads Gravlund fandt sig hurtig til rette og snuppede startplads 1, mens Tommy Nygaard måtte nøjes med andenpladsen foran Jørn Vestergaard.


Løbet på Ring Djursland var præget af varme og ny asfalt, som gav problemer med varme biler og med at finde det rette dæktryk. Her forsøger Tommy Nygaards mekanikere en afkøling og at finde det rette dæktryk på Tommys nye Saxo-racer.
(Foto: Saxo Cup)

I løbet blev der kæmpet hårdt mellem de forreste, Tommy kom forbi Mads Gravlund, som senere også måtte lade Jørn Vestergaard komme forbi.
Herefter blev Mads angrebet af Mike Mathiesen, men det lykkedes for Mads Gravlund at holde fast ved sit mål, podiets sidste trin. Tommy Nygaard lagde efterhånden afstand til de kæmpende og kørte til sidst hurtigste omgang. Sejren + hurtigste tid gav Tommy Nygaard 2 point forspring i den samlede stilling.

Løb 1 resultat:
1 Tommy Nygaard, Ikast, 15.40,672.
2 Jørn Vestergaard, Esbjerg, 15.42,669.
3 Mads Gravlund, Smørum, 15.43,829.
4 Mike Mathiesen, Esbjerg, 15.44,131.
5 Thomas Wulff, København, 15.45,407.
6 Thomas Vølund, Vipperød, 15.46,992.
Hurtigste omgang kørt af Tommy Nygaard 60,069 sek.

Løb 2:
Optakten til løb 2 var et herligt spil mellem de to cupførende Tommy Nygaard og Jørn Vestergaard. Tommy havde sat bedstetiden (troede han) og var kørt i pit for at køle af.
Fire omgange senere havde Jørn fået rettet en fejl og bankede tiden 6/100 ned og snuppede startplads 1.

Alligevel tog Tommy Nygaard starten og indledte en føring med Jørn Vestergaard, Mike Mathiesen, Rudi Larsen og en lang hale af Saxo'er efter. Jørn Vestergaard pressede Tommy hårdt og fik presset sig forbi, og kampen blev omvendt.


De cupførende, Jørn Vestergaard (2), Tommy Nygaard (17), Mike Mathiesen (23) og i baggrunden Mads Gravlund kæmper om de bedste placeringer.
(Foto: Saxo Cup)

Varmen, den nye asfalt og kampen fik dæktrykket til at stige og det gav nu Jørn Vestergaard problemer. Tommy Nygaard smuttede igen forbi og det lykkedes for Mike Mathiesen at følge trop og henvise Jørn Vestergaard til tredjepladsen.
Bag dem holdt Rudi Larsen fast ved fjerdepladsen, hans hidtil bedste resultat i Saxo Cuppen. Igen kørte Tommy Nygaard hurtigste omgang.

Løb 2 resultat:
1 Tommy Nygaard, Ikast, 13.20,035.
2 Mike Mathiesen, Esbjerg, 13.20,690.
3 Jørn Vestergaard, Esbjerg, 13.23,281.
4 Rudi Larsen, Gadstrup, 13.28,684.
5 Hans Hartmann, Herning, 13.31,630.
6 Thomas Wulff, København, 13.31,738.
Hurtigste omgang kørt af Tommy Nygaard, 59,845 sek. = ny banerekord (tidligere rekord på gammel asfalt: 59.275 sek.)

OK Saxo Cup 2004 stillingen efter 14/18:
(to dårligste er ikke medregnet)
1 Tommy Nygaard 325.
2 Jørn Vestergaard 315.
3 Mike Mathiesen 257.
4 Marco Schümann 217.
5 Mads Gravlund 200.
6 Thomas Wulff 198.


Læs mere om:
  • 08/08/04 - Ring Djursland - Saxo Cup - Saxo Cup
  •