Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel Renault Scandinavian Cup

Kasper Andersen går efter Nordic Cup

Formel Renault
Scandinavian Cup 

06/08/04 

Formel Renault Scandinavian CupEfter 3 flotte sejre i Nordic Cup på Ring Knutstorp i Sverige for tre uger siden, er Kasper Andersen meget opsat på, at lægge yderligere afstand til konkurrenterne på Ring Djursland i denne weekend.
 

Kasper Andersen fra Team Formula Sport har med egne ord: "vænnet sig til at ligge foran". Og der agter han også at være, når der i weekenden afvikles sjette afdeling Nordic Cup for Formel Renault på Ring Djursland.
- Jeg er meget opsat på at vise, at de gode resultater i Sverige ikke var en engangsforestilling, og både bilen og jeg selv er virkelig godt kørende i øjeblikket, siger en meget motiveret Kasper Andersen fra Silkeborg.


(Foto: KA Racing)

Formel Renault kørerne kan ikke træne på Ring Djursland, fordi bilerne larmer for meget. Derfor skal kørerne starte med tidtagning umiddelbart inden starten af første heat om lørdagen. Det kombineret med en ny belægning på banen og et stort felt på 16 biler, kan godt gøre løbet på den kuperede bane på Djursland til lidt af en prøvelse for kørerne.
- Det er meget vigtigt, at vi får sat bilen rigtig op - og det bliver selvfølgelig lidt af et sats, når vi ikke kan træne, siger Kasper Andersen.

Han har ikke meget erfaring fra sidste sæson, hvor han blev kørt af banen allerede på anden omgang, men det bekymrer ikke racerkøren fra Silkeborg.

- Jeg er normalt hurtig til at vænne mig til en ny bane, og jeg tror, at Ring Djursland ligger godt til mig. Med 16 biler til start kan det blive nogle tætte og spændende løb, hvor jeg forhåbentligt skal koncentrere mig om at holde fronten, siger Kasper Andersen.

De to afdelinger af Formel Renault Nordic Cup afvikles på Ring Djursland lørdag den 7. august kl. 16.00 og søndag den 8. august kl. 12.40.

KA Racing
Søren Mengers Andersen


Læs mere om:
  • 08/08/04 - Ring Djursland - Formel Renault Scandinavian Cup
  •