Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

FIA GT

Endelig et "High Light" for Thiim

FIA GT 
02/08/04 

Efter en sæson der hidtil ikke netop har været spækket med topresultater for Kurt Thiim, kunne han efter weekendens 24 timers løb på Spa banen i Belgien være tilfreds.
 

"Det var fysisk et utroligt hårdt løb på grund af varmen, så med en Porsche GT3 at blive 11 totalt i det ret så reducerede felt var jo flot - og en anden plads i klassen, hvor vi i teamet Mühlner Motorsport jo tog både første og anden pladsen for G3 biler, det var flot gjort og glæden stod skrevet i ansigterne på de trætte team - medlemmer" fortæller Kurt Thiim fra Spa banen.

Bernhard Mühlner, teamchef for Mühlner Motorsport, udtrykker da også stor begejstring ved at de to X 3 kørere har givet alt hvad de kunne for at få denne kanonsejr i hus, og tilmed på hjemmebane, da teamet har til huse kun få hundrede meter fra Spa banen.
Mühlner Porsche bilerne hentede deres sejr hjem blandt de betydeligt stærkere FIA GT og NGT klasse biler, og dette beviser et top-team af kørere og mekanikere, ikke en skrue blev løsnet eller skiftet uden at man vidste dette var nødvendigt .
Mekaniker holdet har forberedt bilerne topprofessionelt - kørerne har ført bilerne til sejr på en professionel og fornuftig måde! - iflg. Teamchefen!
Det blev dog ikke som først proklameret, Vanina Ickx der kom til at dele bil med Kurt Thiim - "Dansky" - men H.J. Bermes og H. Reis, som blev sat på vogn 124, og så med nr. 123 var der en trio med Frk. Ickx og yderligere to belgiere - disse tog også første pladsen foran Thiim, Bermes og Reis, i G3 klassen.

Kurt's næste indsats bliver i DTC på Ring Djursland med Renault Mégane raceren, den kommende weekend, hvor han håber at kunne fortsætte med den gode "speed", som bilen havde ved sidste løb på Knutstorp Ring i det sydlige sverige.

Team-Thiim


Læs mere om:
  • 01/08/04 - Spa-Francorchamps - FIA GT
  •