Den 25-årige kører strålede om kap med solen, da han kravlede ud af BMW'en på Arctic Circle Raceway ved polarcirklen. Midt i sneen kan han begynde at ane et mesterskab i det fjerne.
- Det ser bedre og bedre ud, men med dobbelt-point i finalen, så kan det helt sikkert ændre sig endnu.
I pre-finalen tog han starten, kørte fra de andre og vandt klart. Med omvendt start-rækkefølge i finalen, skulle han dermed starte som 6'er. En ny kanonstart, tre biler side om side gennem første sving, hvorefter Richard Göransson lå toer et stykke tid hvorefter føringen og sejren var i hus.
- Det er aldrig let at vinde. Måske så det ikke sådan ud, men det var hårdt. Jeg måtte kæmpe for det. Det er en anderledes bane, som slider meget på dækkene. Her er mange kurver som er lidt specielle og man må koncentrere sig.
Richard Göransson (Foto: Motorsporten.dk)
Et brusebad med champagne i magnum-format blev arrangeret af Tommy Rustad og Janne "Flash" Nilsson", som stod på podiet med Göransson. Den 25-årige Rustad, som var STCC-mester for fire år siden, tog en fjerde og en anden plads. Han ligger nu nr 5 i mesterskabet.
- Det er ca. det niveau vi befinder os på. Jeg havde de bedste forudsætninger i dag, eftersom jeg har kørt mest på den her bane.
Tommy tilføjer: - Det bedste er at jeg slog Janne.
Janne "Flash" Nilsson, som blev femmer og treer, havde problemer hele weekenden, med balance i bilen. En anden veteran, Fredrik Ekblom blev toer og firer.
I finaleløbet befandt Rustad sig i en klump på fem biler, som fightede om andenpladsen gennem hele løbet. Forrest lå Tomas Ekström, og det lykkedes ikke nogen at komme uden om ham, men på grund af en tyvstart og dermed tidstillæg, kunne Rustad rykke op.
- Vi vidste det, så derfor satsede vi aldrig rigtigt på at gå i nærkamp med ham, siger Tommy Rustad.
Tommy Rustad (Foto: Motorsporten.dk)
Robert Dahlgren, som er Richard Göranssons værste konkurrent i mesterskabet, blev treer og femmer, efter at have haft problemer med koblingen i det første løb, og gear-problemer i finalen. Han er lige nu 39 point efter Göransson.
Karlskroga er Richard Göranssons hjemmebane og favoritbane. Med otte sejre ud af 13 mulige, og tre pole-positions, ligner det snart et sikkert mesterskab.
STCC
Sven Berggren Læs mere om: 01/08/04 - Mo i Rana - Swedish Touring Car Championship - SM |