'Gummi Kaj' på banen igen |
CHGP 20/07/04
|
|
Efter en længere pause, så er BMW køreren Kaj Knudsen - bedre kendt som 'Gummi Kaj' - igen klar til at komme ud på banerne med hans BMW 2002. |
|
Det er problemer med mekaniken der har holdt 'Gummi Kaj' væk i et stykke tid, men de problemer skulle meget gerne være helt løst til Copenhagen Historic Grand Prix i Fælledparken, der køres i weekenden den 30. juli til 1. august.
Med sin sædvanlige gode humor, så har 'Gummi Kaj' fremstillet nyt logo til sin racer, men mon ikke han her underdriver lidt!
'Gummi Kaj's nye logo på hans 'Snail BMW'. (Foto: Gummi Kaj)
"Jeg har selvfølgelig studeret samtlige artikler fra diverse baner når der har stået Historisk på programmet, og jeg har der bemærket, at Jan Heiselberg er nærmest flyvende i sin BMW 2002, med banerekord både her og der" - udtaler 'Gummi Kaj - og fortsætter "så for at være realistisk må han også være blandt favoritterne i Fælledparken, derfor har jeg tilføjet en lille bøn til Jan på mit nye logo, så må vi jo se om han venter på mig!"
'Gummi Kaj's lille bøn til Jan Heiselberg. (Foto: Gummi Kaj)
Et lille tip til tilskuerne ved CHGP, så de kan se om bønnen hjælper, er at Jan Heiselberg's BMW er orange med matsort front- og bagklap, hvorimod 'Gummi Kaj' har malet sin BMW helt orange. Hr. Nielsen
Læs mere om: 01/08/04 - Fælledparken - Historisk |
|
| |