Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

Lidt blandet snold

Diverse 
17/07/04 

-de andre klasser på Ring Knutstorp
Ud over afdelingen for den skandinaviske Formel Renault-serie, blev der også afviklet løb i Ferrari Skandinavian Challenge, Radical sportsvogne og S60 Challenge for Volvo´er.
 

Ferrari-løbet havde Rene Rasmussen på pole, men starten gik op i et forkert gear og så måtte han sætte jagten ind på den førende Kari Mäkinen fra femtepladsen. Allerede på fjerde omgang blev tingene gjort lidt lettere, da feltets toer Claes Lund spandt af. Ny toer Roger Björk stod ikke for presset længe og fra femte omgang kunne Rene Rasmussen koncentrere sig om den førende Mäkinen. Afstanden blev gradvis mindre, men stadig for lidt til at Rasmussen kunne indhente Mäkinen, med mindre skæbnen greb ind.


Sådan gør man det! Med lidt held vandt Rene Rasmussen Ferrari Scandinavian Challenge-løbet.
(Foto: Motorsporten.dk)

Det gjorde den med halvanden omgang tilbage i form af Erik Oktner, der kom til at spærre. Rene Rasmussen var lynhurtig på aftrækkeren, indhentede de tabte sekunder og udbremsede Mäkinen på starten af sidste omgang. Sejr til Rene Rasmussen foran Kari Mäkinen og Robert Björk, mens Rolf Fransson kørte sin imponerende Ferrari 550 GT i mål på fjerdepladsen. Med sin V12-motor bragede han ganske enkelt forbi sine V8-udstyrede konkurrenters biler på langsiden.

De to sidste klasser for Radical sportsvogne og Volvo S60´ere var næsten rent svenske opgør. Med 200 hestekræfter i et 500 kg rørrammechassis kørte Radicalerne på omgangstider, der ikke lod Formel Renault-bilerne meget efter. David Björk blev en sikker vinder foran Jörgen Petersson. Tredjepladsen blev afgjort af dommerne, der gav Peter Sundfeldt 5 strafsekunder for usportslig kørsel. Det var nødvendigt for at holde sig foran Micke Olsson, der nu alligevel kom på premieskammelen.

Volvo S60-klassen blev for en stor del afgjort allerede i starten. Daniel Haglöf og Sebastian Malm kom bedst fra start, mens toer på gridden Jimmy Johansson døjede med hjulspind. Resten af løbet brugte de tre på at holde afstand til hinanden og forfølgerne.


Daniel Haglöf holdt akkurat tilpas afstand til Sebastian Malm og vandt.
(Foto: Motorsporten.dk)

Peter Hallén blev fjerde, mens den virkelige dyst stod om femtepladsen. Lasse Sundman forsvarede denne placering fra start til mål, inkl. Resterne af den bagerste stødfanger. I forsøget på komme forbi Sundman, prøvede Claes Hoffsten at genindføre Rallycross på Ring Knutstorp, men kun til glæde for de efterfølgende kørere Marcus Ekström og norske Petter Granlund.

Jesper O. Hansen

Læs mere om:
  • 18/07/04 - Ring Knutstorp - Swedish Touring Car Championship - SM
  •