Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Historisk 1965 mesterskab

Prins Joachim vandt

Historisk 1965 
31/05/04 

- sine første sejre på Ring Djursland
Sidste års bronzemedalje i mesterskabet for historiske standard- og GT-biler fra før 1965 var det foreløbige højdepunkt i prins Joachims karriere som racerkører, men søndag eftermiddag overtrumfede Hans Kongelige Højhed på Ring Djursland sine hidtidige triumfer.
 

Det skete, da han ikke bare vandt sin første sejr bag rattet af sin Lotus Cortina. Men ganske få timer efter, at den første gigantpokal var kommet i hus, gentog prins Joachim præstationen og vandt sin anden sejr!


Prins Joachim løfter sin pokal som tegn på sejren over Palle B. Pedersen (t.v.) og Martin Berner (t.h.).
(Foto: John Jensen)

Allerede efter lørdagens to tidtagninger viste den royale Lotus Cortina-kører, at weekendens Pinseløb ville blive noget helt specielt. Første tidtagning gav nemlig pole position, mens anden tidtagning resulterede i næstbedste tid, og han fik dermed alligevel en startplacering i forreste række.


I andet heat måtte Prins Joachim først kæmpe sig forbi Palle B. Pedersen, inden sejren var i hus.
(Foto: John Jensen)

I søndagens første heat var prins Joachim nærmest urørlig. Han skød frem og tog førstepladsen, hvorefter han ubesværet opbyggede sin føring til forfølgerne med over ét sekund pr. omgang. Noget sværere forløb andet heat. Her var det Palle B. Pedersen, Holte, der var på pole position i sin Ginetta G4, og nordsjællænderen formåede da også længe at holde Hans Kongelige Højhed stangen. Men så opstod der en åbning, og den udnyttede Prins Joachim til at gå forbi og tage sin anden førsteplads. Men denne gang formåede racerprinsen dog ikke at trække fra forfølgerne, hvorfor han blot sluttede to-og-et-halvt sekund efter Palle B. Pedersen.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 30/05/04 - Ring Djursland - Historisk
  •