Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Monacos GP - Set og sket - Top 5

Formel 1 
23/05/04 

Hurra, hurra, hurra. For en gangs skyld var det ikke Michael Schumacher og Ferrari der vandt et GP. Takket være Trullis sejr skete der endeligt noget afvekslende i Formel 1. Men det var ikke det eneste glædelige.
 

For en gangs skyld - og heldigvis for det - blev det ikke til en Ferrari sejr i Monaco. Godt nok gik Michael Schumacher glip af en rekord, til gengæld blev det et yderst spændende GP. Til det sidste kunne man ikke forud se hvad der ville ske, måske lige med undtagelse af Trullis flotte sejr, hans første i hans snart lange karriere i Formel 1. Tillige fik Sauber skubbet McLaren af femtepladsen og indtager nu denne.

Ferrari - 82 points:
Det var ren nedtur for Ferrari denne weekend. Det blev hverken til pole eller førstepladsen. Man måtte nøjes med Barrichellos tredjeplads. Ingen af kørerne fik den ønskede start. Begge hængte lidt fast i asfalten da starten gik og blev passeret af et par konkurrenter. Episoden mellem Schumacher og Montoya i tunnelen, blev erklæret som værende raceincident. Dvs. ingen straf eller påtaler til nogen af de to implicerede. Michael Schumacher havde svært ved at skjule skuffelsen over denne afgørelse da han optrådte på tysk tv. Men det går altså ikke altid hans vej. Barrichello kæmpede stort set hele løbet med en bil der ikke var i balance. Undervejs oplevede han det som værende en punktering, med det var ikke tilfældet. Mistanken peger i øjeblikket på en fejl i hjulophænget bag på i bilen, men det skal nu til nærmere undersøgelse. Begge kørere var skuffede over diverse oplevelser i denne weekend. Teamet var ikke tilfreds med afgørelsen hos løbets kommissærer, men vil ikke foretage sig yderligere. I stedet vil man bruge energien på forberedelserne til næste weekends GP i Tyskland.

Renault - 52 points:
Hvor der var skuffelse hos Ferrari, var der til gengæld primært glæde hos Renault. Trulli første sejr og Renaults syvende sejr. Det var næsten for nemt for Trulli, bortset fra SC perioderne, førte han fra start til mål, men blev til sidst dog presset godt af Jenson Button. Fernando Alonso kørte også godt til indtil han kørte galt i tunnelen hvor han forsøgte at overhale Ralf Schumacher i ydersporet. Alonso og R. Schumacher er ikke enige om hændelsesforløbet, men det ser dog ud til at Alonso må tage uheldet på sin kappe. Trulli var selvfølgelig jublende lykkelig efter sin første GP sejr. Alonso derimod var skuffet, men var ellers tilfreds med forløbet indtil hans ulykke. Begge kørere var yderst tilfredse med bilerne. Teamet var overordentligt glade for sejren og glæder sig nu til de næste løb. Løb der måske igen kan give gevinst. Men det er andre typer af baner end Monaco, så hvem ved? Nu har de bevist at de kan.

BAR - 40 points:
BAR teamet må også være tilfredse. Igen en kører på podiet og gode points på kontoen. Det startede da også rimelig godt. Begge kørere fik en god start, men desværre røg Sato i bogstaveligste forstand ud af løbet med en kaput motor. Teamet er af flere blevet bebrejdet at man ikke tog Sato i pit da der var mange indikationer på at motoren ville gå i stykker efter måske at have været overophedet ved opstarten. Sato udgik allerede efter 2 omgange. Jenson Button fik en rimelig start men måtte sig se passeret af Alonso. Senere blev han fanget lidt i noget trafik, men så åbnede det sig for ham og kunne gå efter sejren, det blev dog kun til andenpladsen efter at han havde indhentet Trulli få omgange før mål. Glæden var dog nem at få øje på hos teamet efter løbet. Det går stadig meget bedre end forventet i forhold til den strategi man har lagt, da David Richards tiltrådte.

Williams - 35 points:
Begge Williams kørere var involveret i nogle episoder der skaber debat. Først R. Schumacher og Alonso og senere Montoya og hans næsten uundgåelige påkørsel af M. Schumacher. Episoderne fik dog ikke indflydelse på resultatet. R. Schumacher fik ret tidligt problemer med gearkassen hvor gearene efterhånden forsvandt. Han måtte udgå kun 8 omgange før mål, da gearkassen slet ikke ville mere. Montoya sluttede på fjerdepladsen efter at være startet som nier. Et par af de erobrede placeringer skyldtes andres uheld, mens han selv klarede de sidste erobringer. Det var nogle ikke helt tilfredse mennesker man mødte hos Williams efter løbet. Man var dog glade for de 5 points som Montoya fik.

Sauber - 7 points:
Så skete det. Sauber røg forbi McLaren i pointene. Der var dog ikke meget der tydede på det i starten. Fisichella blev offer for den megen røg som Satos motor havde lagt over banen. Lige pludselig var David Coulthards McLaren foran ham og han kunne intet gøre for at undgå at ramme den. Resultatet blev en flyvetur hvor bilen landede på hovedet. Fisichella slap heldigvis uden skader. Felipe Massa må siges at have nydt godt af andres uheld. Men hans placering skyldes dog også at de nærkampe han var involveret i, dem slap han for det meste sejrrigt ud af. Peter Sauber havde igen det store smil på da teamet igen fik points, og nu har erobret femtepladsen foran McLaren. Noget som man egentligt kun kunne drømme om, men nu er det sket, det er dog sikkert kun en stakket frist. Forskellen er kun på to points. Massa var selvfølgelig jublende lykkelig, mens stakkels Fisichella nærmest var et uskyldigt offer for omstændighederne forårsaget af en defekt Honda motor.

Dons

Læs mere om:
  • 23/05/04 - Monte Carlo - Formel 1
  •