Michael Schumacher blev slået - og det må siges at være hans egen fejl! Han satte det hele til med en massiv fejl i 'Variante Alta' - en sjælden fejl fra den forsvarende mester.
Kvalifikationen gav ikke det store drama. Zsolt Baumgartner viste igen at han ikke har klassen til at køre Formel 1, og spandt af i 'Variante Alta' - bevares: det gjorde Jos Verstappen vist nok også sidste år!
Kimi Raikkonen fik ikke kørt sin omgang, hvilket der dog ikke var noget dramatisk ved, da det allerede før den endelige kvalifikation var kendt at McLaren-Mercedes raceren havde et problem med motoren, og derfor havde fået accept til at skifte den - men mod at starte bagerst. Raikkonen skulle dog gennemføre kvalifikationen for at få sine dæk "godkendt" til løbet!
Også Fisichella havde et endnu ikke identificeret startproblem - ærgerligt for den italienske kører der havde kørt sig frem på en imponerende 6. plads i den første kvalifikation.
Og så lige en kommentar til de to danske kommentatorer - kunne vi ikke få lidt mere indlevelse når andre end Michael Schumacher kører!!! Horup bekender sig til at være XXL Schumacher fan - men det bør ikke være så tydeligt som det var i dag. Montoyas omgang var jo stort set uden speak...
Resultatet af den anden kvalifikation
|
Nr. | Kører | Team | Tid |
|
1. | Jenson Button | BAR-Honda | 1:19,753 |
2. | Michael Schumacher | Ferrari | 1:20,011 |
3. | Juan Pablo Montoya | Williams-BMW | 1:20,212 |
|
4. | Rubens Barrichello | Ferrari | 1:20,451 |
5. | Ralf Schumacher | Williams-BMW | 1:20,538 |
6. | Fernando Alonso | Renault | 1:20,895 |
|
7. | Takuma Sato | BAR-Honda | 1:20,913 |
8. | Mark Webber | Jaguar-Cosworth | 1:20,921 |
9. | Jarno Trulli | Renault | 1:21,034 |
|
10. | Cristiano da Matta | Toyota | 1:21,087 |
11. | David Coulthard | McLaren-Mercedes | 1:21,091 |
12. | Felipe Massa | Sauber-Petronas | 1:21,532 |
|
13. | Olivier Panis | Toyota | 1:21,558 |
14. | Christian Klien | Jaguar-Cosworth | 1:21,949 |
15. | Giorgio Pantano | Jordan-Ford | 1:23,352 |
|
16. | Nick Heidfeld | Jordan-Ford | 1:23,488 |
17. | Gianmaria Bruni | Minardi-Cosworth | 1:26,899 |
18. | Zsolt Baumgartner | Minardi-Cosworth | 1:46,299 |
|
19. | Kimi Raikkonen | McLaren-Mercedes | -:--,--- |
20. | Giancarlo Fisichella | Sauber-Petronas | -:--,--- |
|
Benji
Læs mere om: 25/04/04 - Imola - Formel 1 |