Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Ny sikker Ferrari sejr

Formel 1 
21/03/04 

Ferraris Michael Schumacher vandt sæsonens anden sejr, i lige så mange løb, i Malaysia. Efter en sikker start, kørte den røde Ferrari fra resten af feltet, der kun fik tyskeren at se i forbindelse med pitstop.
 

Juan Pablo Montoya udgjorde den primære opposition, og gjorde et hæderligt indtryk. På et tidspunkt så det endda ud til at han måske kunne true Schumacher en smule. Men det blev ved illusionen.

Ret skal være ret! Malaysias Grand Prix var ikke decideret kedeligt, men lidt mere kamp om første pladsen havde været ønskeligt. Men bortset fra det, var der mange forsonende elementer. For det første var der Alonso, der efter sin lille eksapade ud i en sandkasse under tidskørslen, måtte starte på bagerste række. Allerede i første sving var han kommet ret langt op i feltet, og da løbet sluttede lå den unge spanier på en ganske fornuftig 7. plads.

Montoyas jagt på Schumacher var et andet positivt element. Midt i løbet kørte columbianeren med en ganske pæn fart og lignede en der kunne true Ferrarien. Men desværre blev det ved den teoretiske trussel. På et tidspunkt var afstanden mellem dem nede lige under fire sekunder. Men efter et pitstop fik Montoya aldrig den samme fart i bilen - eller også fik Schumacher mere fart i sin bil. Pointen var at det bliv vist, at Ferrari måske nok er pt. er de bedste, men de kan nåes!

Jarno Trulli og Jenson Button havde begge et interessant løb. De to legede kamphaner på den fede måde. Flere gange passerede de hinanden flere gange gennem en serie af sving. Duellerne blev aldrig grove eller upassende, blot tætte. Det var flot kørsel, og lige præcis den slags der gerne skulle være meget mere af i Formel 1. Button endte med en fornem 3. plads foran den anden Ferrari med Barrichello, mens Trulli sluttede som nr. 5.

Forsonende, på en eller anden måde, kan man vel også kalde McLarens og specielt Kimi Raikkonens præstation. Efter den miserable indsats i Australien var McLaren måske ikke lige det team man havde de største forventninger til, men Raikkonen gjorde det godt og lå lang tid med i front, som nr. 3. Men kun 16 omgange fra mål måtte finnen strække våben og parkere bilen med en defekt motor.

Samme problem havde en anden topkører, nemlig Ralf Schumacher, der ellers har den så pålidelige BMW motor i ryggen. Men lige netop i dag valgte den tysker motor altså at sætte ud og sende Ralf ud af løbet i utide. Tyskeren havde indtil da ikke ligefrem brillieret med fremragende kørsel. I stedet lå han trillede rundt uden for pointene. Ikke ligefrem den rigtige taktik hvis han vil gøre sig forhåbninger om en forlængelse med Williams.

En anden der fik problemer, mange problemer endda, var Mark Webber i Jaguar. Australieren havde ellers imponeret i tidskørslen med at sætte 2. hurtigste tid. Men Webber kiksede starten fuldstændig og blev sendt ned midt i feltet. Senere lavde han en lidt tvivlsom blokering af den fremadstormende Fernando Alonso. Retfærdigvis slap Alonso forbi alligevel. Senere igen fik Webber en drive-throug-straf for at køre for hurtigt i pitten, inden han før sit andet pitstop mistede bilen og strøg forbi pitindkørslen og parkerede Jaguaren i den mange-farvede sandkasse.

Japanske Takuma Sato var også en tur i sandkassen, dog meget tidligere i løbet. På en eller anden måde lykkedes det for ham at få BAR raceren ud af af sandet og i gang igen. Og derfra gik det ganske fornuftigt for japaneren, der mod slutningen lå på en pointgivende 8. plads. Men tre omgange fra mål ville motoren ikke mere og Sato fik ingen point ind på opsparingen, trods sin gode indsats. Det sidste point gik i stedet til en fornuftigt kørende Massa i Sauber.

Skotten David Coulthard har det med at blive glemt i øjeblikket. Hans kørsel er ikke vanvittig spektakulær, men han solid som et urværk af den gammeldags slags. Blande sig i toppen havde han ingen chancer for, tilgengæld kørte han en solid 6. plads hjem og fik point for anden gang i ligeså mange løb. Så netop ved ikke at gøre opmærksom på sig selv fik skotten givet sig selv lidt værdifuld reklame når han nu skal ud og sælge sig selv.

Mens løbet i Australien var en overlegen magtdemonstration fra Ferrari, var løbet i Malaysia et bevis på at Ferrari godt kan hentes. Det kræver lidt arbejde fra de nærmeste teams, men både Williams, Renault og McLaren virker som om de er tætte på. Og så er der BAR, der har sparket sig selv op i front af feltet og også virker som en outsider til gode resultater. Endelig må man ikke glemme Jaguar, der måske, måske ikke, har noget mere end gode tidskørsler at bruge på. Så lad os bevare optimismen og håbe på en spændende sæson!

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • 21/03/04 - Sepang - Formel 1
  •