Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

American Le Mans Series

Jan var hurtigst i GTS klassen

ALMS 
18/03/04 

American Le Mans SeriesOnsdagen på Sebring var startskuddet til den officielle del af festen. Her skulle ALMS feltet for første gang ud og køre officielle træninger op imod 12 timers løbet der afvikles på søndag.
 

Det er ikke nogen større overraskelse at P1 klassen er domineret af Audi, og det var Audi Sport UK Team Veloqx R8 raceren med nummer 88, med Jamie Davies, Guy Smith og Johnny Herbert der var hurtigst med tiden 1.50.352. Herefter var det Champion Racing Audien som klemte sig ind åp 2. pladsen med tiden 1.50.722, efterfulgt af den anden Audi Sport UK Team Veloqx audi, som satte tiden 1.50.798. 4. pladsen besættes af Dyson Racing Team Inc og deres Lola B160 AER, som satte tiden 1.50.843.

Herefter var der et kæmpe spring tidmæssigt ned til næste bil som var Intersport Racing's Lola B160 Judd med tiden 1.53.217, så meget tyder på at Audi vil dominere racet totalt, og jeg er endda overbevist om at vi under kvalifikationen torsdag kommer til at se endnu hurtigere tider. Det siges at Audi i fredags kørte 1.47.9, men denne tid kan selvfølgeligt ikke bekræftes, men er det rigtigt så er der ikke nogen tvivl i mit sind om at Audi, om nødvendigt vil vise det i aften (Dansk tid).

Vi skal helt ned på 14. pladsen for at finde den hurtigste P2 racer, og det er Intersport Racing med deres Lola B2K / 40 Judd med tiden 2.00.943. Herefter var det Team Bucknum Racing med deres Pilbeam MP91 Willman 6, som satte tiden 2.02.184. Ikke impornerende af prototype 2 klassen.

Derimod er jeg positivt imponeret af GTS klassen, for her var det Corvette Racing's Corvette C5-R, med Oliver Gavin, Olivier Beretta og Jan Magnussen som satte tiden 1.58.248 (9. hurtigst overall), og den anden Corvette kørte 1.58.260. For det første, nærmest knuste de LMP2 tiderne, hvilket i sig selv er imponerende.

3. hurtigst i GTS klassen var ACEMCO Motorsports med deres Saleen S7-R, som satte tiden 1.59.888. Vi skal helt ned på den samlede 17. plads for at finde den først Ferrari 575C fra Barron Connor Racing, og de fik præsteret en tid på 2.02.471, hvilket gør dem ca. 4 sekunder langsommere end Covetterne, og det må betegnes som overordentligt skuffen, taget i betragtning af hvad 550 Maranelloen præsterede sidste år.

GT klassen bød ikke på de store overraskelser idet det var Alex Job Racing og deres Porsche 911 GT3-RSR med Marc Lieb, Romain Dumas og Lucas Luhr der satte tiden 2.05.379. Dog kom der alligevel en for lille positiv overraskelse idet det var Risi Competizione med deres Ferrari 360 GTC som var næsthurtigst med tiden 2.05.693.

Der var 1 team som overhoved ikke fik sat nogen tider onsdag, og det var Team Elite, som stiller op med en Lotus Elise i LMP1 klassen. Her ud over var Rand Racing og deres Lola B2K / 40 Nissan (P2) og Chamberlain-Synergy Motorsport og deres TVR T400R (GT) med den rene kvinde besætning kun ude i første session, og de fik begge sat miserable tider.

Grunden til at Lotus ikke kom på banen var at de ødelagde deres motor under en bæktest i sidste uge, og at den nye motor ikke 100% ligner den gamle. Det betyder at Lotus teamet skal skal påvise at den nye motor overholder reglerne, men ifølge vores kilde skulled et komme på plads så de kommer på banen torsdag

Hvem var jeg så spændt på at se, jo bl.a Morgan Works Race Team og deres Morgan Aero 8 i GT klassen, men de har ikke forbedret sig meget siden de deltog på Le Mans i 2002, for den bil køre stadig ikke specielt stærkt. Deres bedste tid var 2.12.299, som placere dem på en samlet 40. plads. Ifølge teamet var årsagen til den dårlige tid en forkert gearing så bilen ramte omdr. Begrænseren halvvejs ned af den bageste langside. Det bliver selvfølgeligt rettet til i dag.

Den anden bil jeg havde glædet mig til var Larbre Competition's Panoz GTP Elan (P1) også kaldet BatMobile. Bilen fladt lidt igennem i de første test, men den har jo også en del år på bagen. Men tiden 1.59.704 var deres hurtigste tid, og det placerede dem på en samlet 12. plads, som selvfølgeligt ikke er godt nok, når den er slået af en GTS racer, så vi kan kun håbe på at de kan finde en del sekunder i et nyt set-up.


Læs mere om:
  • 20/03/04 - Sebring - ALMS
  •