Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Rally Championship

Feltet rykker sammen

WRC 
15/03/04 

World Rally Championship- Marcus Grönholm tæt på VM-føring
Rally Mexico, sæsonens tredje VM afdeling, fik et sælsomt forløb. Efter tre dage med både toptider og tekniske problemer - med deraf følgende tidstab - endte Peugeot's Marcus Grönholm med at reducere afstanden til VM-føringen til bare fire point.
 

Marcus Grönholm lå på andenpladsen efter rallyets første etape, få sekunder efter den førende Sebastien Loeb. Men en defekt servostyring kostede både tid og adskillige placeringer på etapens tre første prøver, og senere fulgte et problem med hydraulikken. Trods dette sluttede Grönholm på sjettepladsen.


Peugeot's Marcus Grönholm reducerede afstanden til den VM-førende trods problemer undervejs i Rally Mexico.
(Foto: Peugeot Sport)

"Det har langt fra været et let rally for mig. Men vi har vist, at Peugeot 307'eren er hurtig, og vi ved, hvor der skal sættes ekstra kræfter ind. På sidste etape var det kun et spørgsmål om at fuldføre. Og det er slet ikke så galt at være fire point bag den VM-førende med en helt ny bil så tidligt på sæsonen," erklærede Marcus Grönholm, der understregede sine ord med at sætte hurtigste tid på rallyets to sidste prøver,

Teamets anden 307'er, kørt af den hjemvendte Harri Rovanpera, blev ramt at sin del af uheldene, men tog alligevel et enkelt point til mærkemesterskabet.

Det var et knækket hjulophæng, der ødelagde finnens chancer for en topplacering. Den uheldige Rovanpera måtte stoppe og fjerne det ene hjul helt, før han kunne fortsætte, og det kom til at koste ikke mindre end 16 minutter på en enkelt prøve.

"Det var mit første rally i 307'eren, og det tog lidt tid at finde tilbage i en god rytme. Heldigvis kunne vi fortsætte efter uheldet med hjulophænget og få et enkelt VM-point og i tilgift mere erfaring med bilen," sagde Harri Rovanpera.

Peugeot Sports farverige chef, Corrado Provera prøvede at bide skuffelsen I sig: "Vi er tilfredse med den nye bils fart og ydelse, men skuffede over driftsikkerheden, der ikke tillod vore kørere at vise deres potentiale. Jeg er overbevist om, at Marcus kunne have vundet dette rally, og Harri var på kurs mod en god pointhøst. Nu må vi arbejde endnu hårdere, for at sikre et bedre resultat på New Zealand i næste måned."

Peugeot kørerne var dog ikke de eneste, der havde problemer i Mexico. Den VM-førende Sebastien Loeb udgik med en olielækage på sin Citroën. Petter Solberg havde startproblemer med sin Subaru og blev idømt et tidstillæg for illegal assistance, og Markko Märtin havde en mindre brand i sin Ford Focus inden han kunne tage sejren foran sin holdkammerat Francois Duval.


Læs mere om:
  • 14/03/04 - Mexico - WRC
  •