Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Rally Championship

Lovende debut for Peugeot 307 WRC

WRC 
26/01/04 

World Rally Championship- VM point til begge biler i VM premieren
Marcus Grönholm lagde ud med hurtigste tid på den første prøve og sluttede på samme måde i årets første VM afdeling, Rallye Monte Carlo med den helt nye Peugeot 307 WRC, og han førte rallyet den første dag.
 

En mindre afkørsel på rallyets anden dag kostede han dog en mulig podieplacering. Men Peugeot fik begge biler i mål på pointgivende placeringer i et vanskeligt rally, hvor teamet traditionelt har oplevet flere ned- end opture.


Den nye Peugeot 307 WRC fik vist både hurtighed og driftsikkerhed i VM-debutten.
(Foto: Peugeot)

"Jeg er glad for, at det er overstået," indrømmede Marcus Grönholm ved målet. "Jeg har altid haft det svært med de skiftede vejrforhold i dette rally, så jeg er godt tilfreds med en fjerdeplads. Måske havde der været en anden- eller tredjeplads, hvis vi ikke havde sat 40 sekunder til på en mindre afkørsel i går, men ellers kan jeg ikke klage over noget. Det er positivt at den nye 307 WRC har været både hurtig og driftsikker, så jeg er fortrøstningsfuld med hensyn til resten af sæsonen."

Freddy Loix sluttede lige efter sin holdkammeret på femtepladsen, efter en forsigtig start på sæsonen.
"På den sidste etape satsede vi på det sikre. Efter teamets anbefaling fik jeg pigdæk på Peugeot'en, men det viste sig at være en tidrøvende ide. Men forholdene er svære at forudsige i Monte Carlo, så jeg nøjes med at glæde mig over at nå i mål, og sikre mig de første point med 307'eren" lød det fra Freddy Loix.

Og Peugeot sportschefen, Corrado Provera, kunne til en afveksling forlade Monte Carlo med et smil.
"Begge biler scorede point og vi kan glæde os over af den nye bil er et stærkt udgangspunkt at arbejde videre fra. Marcus gjorde det godt i betragtning af, at han aldrig har brudt sig om dette rally. Freddy satte tid til den første dag, men teamet må tage skylden for hans tidstab på den sidste etape," konstaterede Provera.¨

Rallyet blev for andet år i træk vundet af Citroën's Sebastian Loeb foran Ford's Markko Märtin.


Læs mere om:
  • 25/01/04 - Monte Carlo - WRC
  •