Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

World Rally Championship

Overraskelsernes rally

WRC 
20/10/03 

World Rally Championship- hele Peugeot trioen fik point på Korsika
Korsika Rallyet, det tredjesidste i dette års VM serie, bød på adskillige overraskelser for både deltagere og tilskuere.
Et omskifteligt vejr gjorde dækvalget til et lotterispil og oven i dette kæmpede flere deltagere med enten tekniske eller helbredsmæssige problemer.
 

Peugeot teamet, der har en imponerende rekordliste på Korsika, kunne denne gang glæde sig over, at alle tre fabrikskørere fik VM-point.

Den regerende verdensmester Marcus Grönholm viste sig igen som Peugeot's bedste kort. Han bragte sin Peugeot 206 WRC i mål på en fjerdeplads og har stadig en teoretisk chance for at genvinde sin titel. Men det lod ikke til at glæde ham synderligt:
"Det meste af rallyet blev kørt i en blanding af tørt og vådt føre, som jeg hader. Jeg satte det meste til fordi det var umuligt at forudse hvilken dæktype, der var brug for. Nu håber jeg på bedre vejrforhold i Spanien i næste uge. Der er mange nye prøver, som jeg tror vil passe godt til os."


Verdensmesteren Marcus Grönholm var Peugeot's bedste kort i VM-Rallyet på Korsika.
(Foto: Peugeot Sport)

Gilles Panizzi var på forhånd regnet blandt favoritterne på Korsikas krævende asfaltprøver, men den franske Peugeot kører havde indledningsvis store problemer med at finde den rette opsætning af bilen og døjede ligeledes med dækvalget.

"Det har været et frustrerende rally," erkendte Panizzi, der sluttede som nummer seks. "Da jeg endelig på anden etape fik bilen til at køre efter min smag, valgte jeg konsekvent de forkerte dæk til vejrforholdene."

Richard Burns havde ingen nævneværdige problemer med bilen, men også han klagede sin nød over dækvalget og på den sidste dag var han så sløj at han måtte ofre morgenmaden mellem prøverne, så han koncentrerede sig ført og fremmest om at komme i mål og føje et enkelt point til sin VM-saldo.

"Både min co-driver Robert (Reid) og jeg havde det skidt den sidste dag. Det var en kamp bare at komme gennem de første prøver, fortalte englænderen, der mistede sin VM-føring på den bekostning."

Rallyet blev vundet af Subaru's Petter Solberg, der kun kom til start efter en ihærdig indsats fra sit team efter en voldsom afkørsel under torsdagens "shakedown" test. Sejren sender Solberg op på andenpladsen i VM-stillingen, a' point med Richard Burns, mens Carlos Sainz, der sluttede på andenpladsen på Korsika, nu fører knebent i den sammenlagte stilling.


Læs mere om:
  • 19/10/03 - Frankrig - WRC
  •