Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Japans Grand Prix - Set og sket - 2 del.

Formel 1 
14/10/03 

I den nederste del af feltet skulle der kæmpes om placeringer. Den bedst mulige placering er et plus i forhold til sponsorer, tv-pengene og meget mere.
 

Sauber, 19 points:
Sauber skulle prøve at forsvare den femteplads som havde erobret på Indianapolis, men uheldet var ude. Nick Heidfeld fuldførte løbet men på den ikke pointgivende niendeplads. Han havde undervejs lidt kontroverser med Justin Wilson i Jaguar, hvilket satte ham lidt tilbage, men fik sig kæmpet op igen, men nåede ikke længere end til niendepladsen. Frentzen var derimod mere uheldig med sin deltagelse, og sine kollegaer. Efter løbet fik Ralf Schumacher den store skyld for at Frentzen måtte udgå. Ifølge Frentzen ramte Ralf Schumacher hans bil ret hårdt, hvorefter at Frentzen måtte i pit. Man konstaterede at der løb olie ud fra en ødelagt køler, men man satsede alligevel og sendte Frentzen ud igen. Men det holdt ikke så længe, så sagde motoren selv stop.

Jaguar, 18 points:
Jaguar deltog i et for dem meget skuffende løb. Begge biler kom godt nok i mål, men det var ikke et resultat man kunne glæde sig ret meget over. Efter den første analyse af resultatet, er man hos Jaguar kommet frem til at udover at man ikke havde den nødvendige fart i bilerne, også skulle kæmpe med et uforholdsvis stort dækslid. Spørgsmålet er så om ikke at man har valgt et forkert compound. Andre teams har ikke klaget - officielt - over dette. Nu må man i stedet glæde sig over at det trods alt har været en rimelig sæson, ikke mindst for Mark Webber som med sin kørsel har bragt flere positive ting frem i løbet af sæsonen.

Toyota, 16 points:
Toyota har haft en god fremgang i sæsonen. Men ikke nok til at man har kunnet rive sig løs fra bunden og komme længere op. I søndagens løb havde man nogle rigtig gode startplaceringer, men kun da Matta formåede at score points til teamet. Rookien har overgået teamets vel egentlige førstekører, Olivier Panis, med en difference på fire points. Toyota mener selv at man i første omgang blev offer for at have valgt en 3-stops strategi, et par af konkurrenterne der er placeret bedre kørte igennem på en 2-stops strategi. Begge biler kom i mål, hvilket er tilfredsstillende. I teamets kun andet år i feltet, har man lært endnu flere ting, som man kan tage med sig til de kommende sæsoner. Begge kørere har for så vidt været tilfredse med hvad man har opnået, men ved også at der er mere i vente. Cristiano da Matta må være en af de positive overraskelser, både i feltet og hos Toyota.

Jordan, 13 points:
Jordan igen igen uden points. Det har for Jordan desværre tilfældet lidt for ofte i denne sæson. Og søndag blev ingen undtagelse. En del af skylden blev kastet på benzinpåfyldningsanlægget som svigtede et par gange. Ralph Firman som kom i mål på en fjortendeplads, blev offer for anlæggets drilleri. I hans andet stint kom der faktisk for meget benzin i bilen, så han måtte køre rundt med for meget benzin, og dermed ekstra vægt. Ekstra vægt er lig med lidt lavere fart. Fisichella blev også offer for anlæggets drilleri. Modsat Firman som fik for meget benzin i bilen, så fik Fisichella for lidt. Det betød at han faktisk kørte tør ude på banen kort tid før at han skulle i pit anden gang, og dermed udgik han fra sit sidste løb hos Jordan.

Minardi, 0 points:
Minardi sluttede sæsonen uden points. Der har igen ikke været penge nok til at få det store ud af bilerne, udover at holde dem kørende. Minardi har dog sikret sig en rekord, eller rettere Nicolas Kiesa har. Han har fuldført de 5 løb han har deltaget i, og det har ingen andre rookie gjort før ham. Kiesa fik ret tidligt et problem med bilen. Bilen mistede noget af vejgrebet i de hurtigste sving. F.eks. i Spoon svinget kunne bagenden godt finde på at slå et slag, og på det sted kører man ca. 280 km/t. Det har siden vist sig at bunden af bilen faktisk sad løs og det gik ud over den downforce som skulle holde bilen bedre ved vejbanen. Verstappen valgte at køre i pit på omvarmningsomgangen. Det gav ham mulighed for at tanke helt op og køre igennem på en tostopsstrategi. Samme strategi havde Kiesa, men han startede så fra gridden. Det hjalp dog ikke Verstappen synderligt, han kom i mål en placering bedre end Kiesa. De to kørere lukkede feltet som sædvanligt.

Dækkene:
Dækkrigen var et af de store samtaleemner når snakke faldt på dækkene i Formel 1. Bridgestone og Michelin har kæmpet en sej og ihærdig kamp gennem hele sæsonen for at tilfredsstille deres teams. Bridgestone fik med ekstern hjælp FIA til at lave en reglementsændring før de sidste 3 løb. Om det har hjulpet skal andre have lov til at vurdere, men fakta er, at selvom at Michelin har forbedret sig meget i forhold til sidste år, så er slutfacit at det blev Bridgestone der kunne få lov til at prale med at et af deres teams blev verdensmestre. Verdensmestre fordi at de to titler der køres om, gik til Ferrari. Michael Schumacher i Ferrari nr. 1. Udviklingsarbejdet forsætter. Vil enkelte teams skifte til det andet mærke? Det må vinterens forhandlinger afgøre. Men Bridgestone må føle sig presset. Kun Ferrari kunne holde mærket på førstepladsen. Ellers stod der Michelin på alle andre placeringer i de fleste løb sæsonen igennem. Et nyt afsnit af den tætte konkurrence de to mærker imellem følger i næste sæson.

Dons

Læs mere om:
  • 12/10/03 - Suzuka - Formel 1
  •