Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Jan Magnussen DTC mester

Danish
Touringcar
Challenge 

29/09/03 

En glad og lettet Jan Magnussen vandt i dag DTC mesterskabet 2003, da sidste afdeling af DTC blev afviket på Jyllands Ringen.
 

Mesterskabet blev kørt i hus allerede i prefinalen, hvor Jan Magnussen i sin Peugeot 307 GTI førte fra start til mål. Jan Magnussen skulle blot slutte foran Casper Elgaard, BMW, i enten prefinalen eller finalen, for at være sikker på titlen. Jan havde sat hurtigste tid i Super Pole og startede fra Pole Position, mens Casper Elgaard startede som syver i prefinalen. Casper Elgaard kom aldrig i nærheden af Big Mag, der tog føringen fra start og aldrig siden var truet. Det var derfor en vildt glad Jan Magnussen, der krydsede målstregen som DTC mester 2003 til stor jubel fra teamet og fra tilskuerne. Sejren var Jan Magnussens syvende i DTC i år.

Finalen startede Jan Magnussen fra sjette startposition, men da holdkammeraterne fra Peugeot Statoil Motorsport, Jason Watt og Jens Edman, havde mulighed for at avancere i den samlede stilling, lod Jan Magnussen dem passere og kørte finalen hjem på en femteplads. Finalen blev vundet af John Nielsen foran Casper Elgaard, begge BMW.

"Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Jeg er vildt glad og lettet. Det her mesterskab betyder utrolig meget for mig. Det har været en fantastisk sæson og det var rart at kunne køre titlen hjem med en sejr. Der skal lyde en kæmpe tak til teamet. Ikke en eneste gang er vi udgået med teknisk defekt. Jeg er i teamet omgivet af masser af venner og de gutter har også bare knoklet ufattelig hårdt for at få det her mesterskab, så de fortjener det også. Og min familie og mine fans har givet en fantastisk opbakning til mig undervejs. Mange, mange tusind tak for den fantastiske support og stemning i har leveret på tilskuerpladserne, det har været en kæmpe oplevelse. Det glæder mig at kunne køre titlen hjem til jer også." sagde en glad Jan Magnussen, inden han løb over banen for at hilse på de mange fans, der var kravlet op i hegnet for at tiljuble den nye DTC mester.


Læs mere om:
  • 28/09/03 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •