Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Ekspertpanelet tror på Jesper Sylvest

Danish
Touringcar
Challenge 

26/09/03 

Citroën-køreren får 96 % af stemmerne mod blot 4 % til rivalen
I vores rundspørge til det lille panel, som vi har skabt af journalister og andre personer med tæt tilknytning til Danish Touringcar Championship, er vi nu nået til eksperternes bud på vinderen af DTC Cuppen for privatkørere.
 

To kørere kan tage titlen - Jesper Sylvest, Jægerspris, og Pierre Legarth, Vejen - og blandt eksperterne er der nærmest enighed. Godt 96 % stemmer på Citroën-køreren, mens kun 4 % af stemmerne går til privatkøreren fra Team Essex Invest. Men hvorfor mener vores eksperter dette?

Jesper O. Hansen, journalist på motorsporten.dk:
"Jesper Sylvest vinder, for i realiteten skal Pierre Legarth vinde begge løb, mens Jesper Sylvest skal udgå totalt. Sylvest har ganske vist haft sin andel af tekniske problemer med sin Peugoën, men tingene har som regel været samlet rigtigt, når pointene er blevet uddelt. Pierre Legarth har i mine øjne ikke lignet en vinder hele sæsonen. Jeg var ganske vist ikke tilstede, da han vandt sine sejre på Ring Knutstorp, men vil blive forundret, hvis han pludselig finder farten til at vinde begge finaleløb. Selvom Sylvest skulle fejle totalt, er der andre Cup-kørere, der har vist, de kan køre fra Legarth og stjæle de nødvendige point."

Bo Caspersen, DTC-speaker:
"Jesper Sylvest vinder helt sikkert. Han er langt hurtigst, fordel i point, fordel i dårligste resultater, og hurtig i både vådt og tørt føre. Næste år må der da være et fabriksteam til den lange sjællænder!"

Birger Vilén, fotograf på www.dtc-net.dk:
"Jeg tror på Pierre på grund af viljen til at vinde. Sylvest fordi han har vundet før. Men intuitionen siger, at Pierre vinder."

Peter Nygaard, freelance journalist og fotograf:
"Jesper Sylvest vinder. Simpelthen fordi han fortjener titlen mere end de andre privatister. Og så taler matematikken også klart til hans fordel."

Bent Rasmussen, løbsleder på Ring Djursland:
"DTC Cuppen for privatkørere tror jeg Jesper Sylvest løber med. Han har kørt godt især sidst på sæsonen, så han har nok blod på tanden efter denne sejr, og så kan han jo også kigge ned i rækkerne for at finde den Citroën-sponserede Xsara. En niendeplads total er super, når man ved hvad der står bag alle andre teams."

Fabio Ravaoli, pressechef for European Touring Car Championship:
"Jesper Sylvest vinder, fordi hans præstationer bliver bedre og bedre."

Peter Elgaard, direktør for DTC A/S:
"Jesper Sylvest ser ud til at vinde Cuppen, men det er stadigt muligt for Pierre at komme til fadet."

Morten Stig Christensen, sportschef hos TV2:
"Jesper Sylvest er sulten - han er rutineret og snu - og lidt bøffelkørsel magter han også. Derfor vinder han Cuppen. Pierre Legarths eneste chance består i, at den "store" også sigter opad i DTC-klassementet og derfor er villig til at tage chancer."


Læs mere om:
  • 28/09/03 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •