Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

DTC Cuppen skal også afgøres på søndag

Danish
Touringcar
Challenge 

23/09/03 

Sideløbende med mesterskabsduellen mellem Jan Magnussen, England, og Casper Elgaard, Århus, er der også en anden duel mellem to hurtige herrer, der skal afgøres på søndag. Det er privatkørernes DTC Cup, der skal have fundet sin ejermand.
 

Lige siden sæsonen startede, har kampen stået mellem Jesper Sylvest, Jægerspris, og Pierre Legarth, Vejen, men på det seneste har den lange sjællænder fået opbygget et forspring, som rivalen får svært ved at indhente. Afstanden mellem de to kørere er blot 18 points og altså mindre end det, der adskiller Magnussen og Elgaard i Danish Touringcar Championship. Men selv om der også her er 40 points at køre om, bliver det ikke let for Pierre Legarth at komme foran i DTC Cuppen.

BMW-køreren er nemlig den af samtlige deltagere i årets Danish Touringcar Championship, der har tilbagelagt den længste distance, idet han har gennemført samtlige pre-finaer og finaler. Dette betyder indirekte, at han har scoret points i samtlige løb, og derfor står han i den situation, at han i bedste fald skal trække 20 points fra sin score. Og da disse 20 points i givet fald skal tages fra en maximumscore på 40 points, er han næsten nødt til at håbe på uheld for sin rival.

Men netop uheld er noget af det, Jesper Sylvest har været udsat for i år. To gange har han således endt pointløs, men det er heller ikke nogen hemmelighed, at Citroën Xsara-køreren har andre mål end blot at tage DTC Cuppen. Han vil også med helt frem i det samlede klassement i Danish Touringcar Championship.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • 28/09/03 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •