Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Ny vending i Grand Prix-sagen

Danish
Touringcar
Challenge 

11/09/03 

Disciplinærsagen mod tre officials skal gå om
For en uges tid siden mistede løbsleder Jens Munkholm og to flagofficials fra Aarhus Automobil Sport deres licenser, men nu har alle tre fået deres licenser tilbage.
I hvert fald foreløbig.
 

De tre officials mistede deres licenser, da DASUs Banesportsudvalg behandlede den såkaldte Grand Prix-sagen fra løbet på FDM Jyllands-Ringen, hvor John Nielsen, England, kørte forbi Michel Nykjær, Tappernøje, i en gul flagzone, som efterfølgende blev defineret som ikke værende en helt rigtig flagzone. Nu har DASUs Bestyrelse gået sagen efter i sømmene, og her har et bestyrelsesflertal pålagt Banesportsudvalget at lade disciplinærsagen mod de tre officials gå om.

Baggrunden for den beslutning, som DASUs Bestyrelse har truffet, er procedurefejl under sagsbehandlingen, hvorfor de tre officials frem til den nye sagsbehandling atter er i besiddelse af gyldige licenser.

Mens bestyrelsesbeslutningen ændrer på sanktionerne overfor de tre officials, så har man ikke ændret et komma ved beslutningen om, at søndagens DTC-Finale skal være tællende, ligesom det reviderede pre-finale-resultat også står til troende.


Læs mere om:
  • 31/08/03 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •