Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Stærkt makkerpar i DTC

Danish
Touringcar
Challenge 

12/09/03 

Grand Prixet er bestemt ikke den weekend, Martin Jensen tænker tilbage på med størst glæde. I hvert fald ikke hvad selve løbene angår. Men med statsministeren og andre gode sponsorers besøg og en tur i en hurtig Lamborghini blev der rettet lidt op på den negative balance.
 

- Jeg er meget ærgerlig over den weekend rent fagligt set. Den optimisme vi tog til Jyllands-Ringen med forsvandt hurtigt. Vi var sikre på, at vi havde lært noget fra de øvrige løb, så vi ville være langt bedre stillet denne weekend. Flere dele fra bilen var sendt til check i udlandet. Alt syntes at være i orden. Men med elektriske problemer både lørdag og søndag var selv en forkert satsning på en tørvejrsopsætning om søndagen uden den store betydning. Bilen satte simpelthen ud både lørdag og søndag. Fra at være oppe på en tredje plads i søndagens finale, lå jeg pludselig bagest i feltet. Og på det tidspunkt bilen døde var jeg noteret for den hurtigste omgangstid.

- Jeg tror jeg kørte mit bedste løb nogensinde om søndagen. Sådan følte jeg det selv, men det er også den tilkendegivelse, jeg har fået fra samtlige, der lagde mærke til min kørsel. Jeg havde lovet mig selv at køre så aggressivt som overhovedet muligt. Det gjorde jeg, og det duede. Derfor var jeg selvfølgelig også rasende, da det gik op for mig, at lørdagens problem ikke var løst. Men nu er den del lagt bag mig og både motor og ledningsnet sendt til Italien før DM-finalen. Lige nu vælger jeg i stedet at glæde mig over, at jeg havde en rigtig dejlig dag sammen med mine sponsorer både udenfor- og på banen.


Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Honda køreren Martin Jensen fra K-motorsport.
(Foto: Ib Trebbien / SportOne)

Anders Fogh Rasmussen var en af dem, som Martin havde følgeskab med det meste af dagen. Og statsministeren udtrykte da også flere gange sin begejstring for dagens forløb:

- Jeg nyder at være til et arrangement som det her på Jyllands-Ringen, hvor jeg oplever noget helt andet, end det jeg er vant til og kommer i kontakt med en masse nye mennesker. Turen med Martin i Lamborghinien var en fed oplevelse! Jeg har kørt med Martin før og var helt tryg over at have ham bag rattet, selvom jeg fik sved på panden. Jeg nød det faktisk så meget, at jeg også havde overskud til at sidde og se ud på alle tilskuerne. Jeg er imponeret over farten, men måske allermest den teknik i svingene det kræver, at håndtere sådan en bil.


Statsminister Anders Fogh Rasmussen fik blandt andet en tur i denne Lamborghini.
(Foto: Ib Trebbien / SportOne)

Under et af dagens interviews forklarede statsministeren, at samarbejdsaftalen med Martin handler om andet end de forventninger, han har til Martins fremtidige præstationer.

- Martin har allerede vist meget flotte resultater, og jeg er overbevist om, at han kan gøre det endnu bedre. Men det det her handler også om holdninger for mig. Martin har sat alt til side for sin sport og har kæmpet hårdt for at nå dertil, hvor han er i dag. Og så har han en personlighed, som er i særklasse, og som må være et forbillede for mange. Det vil vi gerne være med til at belønne. Vi er meget stolte i Venstre over, at vi er en del af Martins projekt.

DRM


Læs mere om:
  • 31/08/03 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •