Richard Burns er nu syv point foran sin nærmeste forfølger, Petter Solberg, mens Peugeot og Citroën deler føringen blandt konstruktørerne.
Peugeot's Richard Burns udbyggede igen sin VM føring med en top-3 placering i Australien. (Foto: Peugeot Sport)
"Den sidste etape var ret begivenhedsløs for os. Men tredjepladsen er god for vore mesterskabschancer. Nu har vi fået lidt hul til forfølgerne," lød det fra Richard Burns. "Jeg satte lidt tid til på den første dag, hvor jeg var første mand på prøverne og derfor kom til at rense vejen for løst grus og småsten til glæde for de efterfølgende hold."
Harri Rovanpera sluttede på syvendepladsen i et rally, som ikke fik helt det forløb, som han havde håbet. På rallyets første dag havde han bremseproblemer og var mindre heldig med sit dækvalg og den følgende dag var han handicappet af en uheldig startposition.
"Det har været et rally, hvor alt der kunne gå galt også gik galt for os," erklærede Harri Rovanpera. "Men i det mindst gik det bedre end i Finland." (hvor hans bil endte i et træ).
Peugeot's regerende verdensmester, Marcus Grönholm kom godt fra start og førte rallyet, da han havde en afkørsel på dag et. Han bils var ubeskadiget, men den holdt så uheldigt, at det tog den uheldige kører 16 minutter at få den op på vejen igen. Dermed var han faldet så langt tilbage, at teamet besluttede at trække ham ud af rallyet.
"Da vi mistede Marcus, vidste vi, at det ville blive svært at vinde, selv med en kører af Richard Burns kaliber. .Petter Solberg og Sebastien Loeb kørte et formidabelt rally og fortjente begge at vinde. Intet er vundet, men heller ikke tabt," lød det filosofisk fra Peugeot Sport chefen, Corrado Provera. Læs mere om: 07/09/03 - Australien - WRC |