Regnen silede stille og roligt ned og gjorde tidtagning vanskelig for de fleste. Endog så vanskelig at en kører forulykkede for enden af langsiden, hvorefter "gul flagzone" blev flaget. Alligevel var endnu en meget uheldig i samme sving og hamrede direkte ind i Claus Hansens forladte bil. Herefter blev tidtagningen flaget af.
For Camilla blev det kun til en rigtig omgang, så en 19. plads måtte hun tage til takke med.
Surt, når man ikke selv er herre over tingene.
Lørdagen viste ikke tegn på bedre vejr. Skiftende regn og opklaring, gjorde det meget vanskeligt at vælge dæk type.
Op til den anden tidtagning holdt regnen op, og der var efterhånden kørt et tørt spor på banen, så alle satsede på slicks. Omkring 30 biler på banen gør det vanskeligt at få luft til at kører sit optimale.
For Camilla betød det en placering som nr. 12 til andet heat.
Vejret ændrede sig ikke det store i løbet af dagen. Og op til 1. heat var det også lidt af en satsning med dæk typen. Faktisk blev der skiftet dæk 3 gange på 10-15 min. op til løbet, for at være sikker på at Camilla kørte ud med det mest optimale.
Med start fra en 19. plads er der lang vej til tops. Men alle racerkører ved godt at løbet ikke er slut, før det ternede flag er givet.
Camilla fik en dårlig start, men kom hurtigt ind i rytmen og avancerede omgang efter omgang. Den ene overhaling blev efterfulgt af den anden og Camilla kørte i mål på en 12. plads. Meget godt, forholdene taget i betragtning.
Så kom søndagen, og med udgangspunkt fra en 12. plads, var en top ti, så godt som sikker.
På trods af lørdagens 12. plads, havde Camilla kørt 6. hurtigste tid, så farten manglede ikke.
En kanon start, og Camilla rundede 1. sving som 9'er, men så indtraf uheldet. En bagvedkørende mistede herredømmet over bilen og hamrede ind i bagenden på Camilla's Saxo, hvilket sendte hende på tværs af banen og ud i sandet. Da hjulene først fik fat i det bløde sand, var det sket - bilen trillede 1½ gang rundt og endte på siden!
Alle til stede på Jyllands-Ringen holdt vejret, efter et stykke tid kravlede Camilla, lettere omtåget, ud af toppen på bilen og vinkede til publikum, der svarede tilbage med klapsalver.
(Foto: JC-Racing)
Heldigvis var den lille bryder ikke kommet noget til. Bilen derimod havde set bedre dage.
En skuffende slutning på Grand Prix'et på Jyllands-Ringen.
JC-Racing Mark Hjort Johansen Læs mere om: 31/08/03 - Jyllandsringen - Saxo Cup - Saxo Cup |