Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

Kontroversiel dom i OK Saxo Cup

Saxo Cup 
01/09/03 

Efter søndagens Saxo Cup løb ved Jyllands Ringens Grand Prix nedlagde start nr. 2, Brian Mikkelsen, protest mod start nr. 1, Jesper Davidsen, for påkørsel i det hurtige venstresving på den nye banehalvdel.
 

Klokken 17 faldt dommen: Jesper Davidsen udelukkes fra heatet og mister dermed sin heatsejr og hurtigste omgang, i alt 32 points. Dommen baseres udelukkende på vidneudsagn fra start nr. 21, Leif Horsted, som hårdt presset lå nr. 3 i løbet, da påkørslen fandt sted. Dommerne havde ikke talt med svingdommerne fra det pågældende baneafsnit om episoden, og når de ikke havde fået nogen melding fra dem under løbet, var det, ifølge dommerne, nok fordi de ikke havde set noget!?

Efter augustløbet på Ring Djursland kom Volvo Motorsport Danmark med et debatoplæg omkring dommerstanden inden for dansk banesport. "Er dommerstanden fulgt med den rivende udvikling, som dansk banesport har oplevet de seneste 3 - 4 år?", var temaet. Lad dommen over mig i går være et indlæg i denne debat. Det er efter min mening mere end tankevækkende, at dommerne i tårnet end ikke ulejliger sig med at tage kontakt til deres egne svingfolk, som var dem, der var absolut tættest på begivenhederne, og som må betragtes som uvildige vidner. En konkurrent kan aldrig være et uvildigt vidne, idet han/hun kan have mere eller mindre sympati for de involverede parter og selv kan drage fordel af den ene eller den anden afgørelse. En direkte rapportering via radio fra svingofficials til løbsledelsen, ville efter en fakta-dom, stop-and-go straf eller strafbane, have givet mig chancen for at gennemføre heatet og score X antal point. På Ring Djursland var der ifølge Volvo og Ole Ingemann et problem med en radio, som ikke virkede. Jeg ved ikke, hvad problemet var i går, men en så hård dom som udelukkelse af heat bør ikke kunne fældes på det grundlag, der i denne sag er tale om.

Jeg har af flere grunde valgt at modtage dommen uden anke. Det eneste positive, jeg ser i den, er at OK Saxo Cup'en kan afvikle sæsonens to sidste afdelinger på Padborg Park og på Jyllands Ringen i en fornuftig stemning, og at tavlen qua dommen børe være visket absolut ren mellem start nr. 2 og undertegnede, idet vi begge forlod søndagens løb med en score på 0 point.

Med sportslig hilsen
Jesper H. Davidsen
OK Saxo Cup
Start # 1


Læs mere om:
  • 31/08/03 - Jyllandsringen - Saxo Cup - Saxo Cup
  •