DTC kørerne skal i forbindelse med Grand Prix'et kører dobbelt program, altså to tidtagninger, to super pole, to prefinaler samt naturligvis to finaler.
Dette sker ved at der køres et fuldt program både lørdag og søndag.
Philip Andersen under testen på det nye stykke af Jyllands-Ringen. (Foto: Motorsporten.dk)
Men herudover bliver det også den weekend i løbet af sæsonen hvor der traditionelt kommer flest gæster og sponsore på besøg i teamet, og Philip glæder sig meget til at hilse på dem alle, samt naturligvis sørge for at de får noget godt motorløb at se.
Denne weekend er også første gang der skal køres på det nye forlængede banelayout på Jyllands-Ringen, så her er både en ny udfordring til kørerne samt en ekstra oplevelse for publikum.
Philip har haft mulighed for at teste på den nye bane, og hans vurdering af den er følgende:
"Den er virkelig fin, men lidt ujævn, og så giver den os kørere en god udfordring. Det er flot at det er lykkedes for folkene bag Jyllands-Ringen at få dette anlæg bygget, således at banen nu måske også kan tiltrække nogle internationale løb."
Den nye bane giver kørerne nogle gode udfordringer efter Philip Andersen's vurdering. (Foto: Motorsporten.dk)
Om forventningerne til weekenden udtaler Philip:
"Jeg tror at vi får et par meget spændende løb, ikke mindst på grund af den nye bane del, hvor vi alle lige skal vænne os til de nye udfordringer, og jeg håber selvfølgelig på at kunne fortsætte den positive udvikling som jeg er inde i netop nu"
Som bekendt har jeg været i England for at teste med Team Den Blå Avis og deres Formel 3000 racer, med henblik på at køre de resterende løb i den klasse i år, men det er der stadig ikke kommet nogen afgørelse på.
Der skal dog ikke herske tvivl om, at min første prioritet er at fuldføre DTC sæsonen for K-motorsport, og helst med et godt resultat.
I dag (onsdag) udstiller vi den Honda Civic Type-R som jeg kører med i DTC serien ved Magasin i Århus i forbindelse med et sponsor arrangement, hvor også CAPS kommer med et par Harley Davidson motorcykler.
Dette foregår i tidsrummet fra klokken 14:00 til 16:00, hvor der uddeles autografer og hvor det er muligt at vinde nogle flotte præmier. Hr. Nielsen
Læs mere om: 31/08/03 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge |