Med dette for dit øje er jeg sikker på at du kan genkende den overraskelse det måtte være for selvsamme person da han for enden af langsiden ville bremse (i styrtregn) og pludselig hverken kunne dreje til venstre eller til højre...og uden først at sætte farten ned til de lovlige hastigheder for en Volvo-nikkedukke kørte han - bums! ind i en Hans Engell beton klods

Klodsen flækkede og den rød/hvide mini hoppede en meters penge ret op i luften for derefter straks at lande på alle fire hjul...problemet var egentlig ikke så meget whiplash og lidt generel ømhed for chaufføren; men mere at alle fire hjul lå klappet sammen under bilen og den var bulet slemt...men...så er den også lettere at få i bagagerummet tænkte han!! Suk!

Og det var så den weekend, og så skulle han bare nyde at se alle de andre køre - hmmm - der er jo kun een at give skylden og det nyttede jo ikke noget at pive - risikoen var kendt allerede fra starten, men det havde nu været hyggeligere at se løbet indefra vogn nr. 22...

På vej tilbage til pitten faldt der en masse opmuntrende nik og klapsalver fra Publikum, så de var vist glade for det 3. dimensionelle drama...

Tilbage i pitten kiggede Doktor Olsson (Mio Engineering) bilen lidt i halsen og mente at nu måtte vi være optimistiske og tage den til operationsgangen i Herlev....
Klokken var vel hen af halv tolv da vi havde samlet hjulene og andre løse genstande op fra vejen og spunsede afsted mod Downtown Herlev - iflg. planen skulle vi køre igen kl. 11:30 og 14:30 så jeg bekymrede mig da bestemt om Chefmekanikerens mentale tilstand, men ville jo ikke være den, der ødelagde hvad-end-det-var han var på den dag...

Takket være en donation af et komplet Mini bagtøj fra Michael Eslberg, skulle det vise sig at Michael ikke var mere gal end sædvanlig...Med hele teamet i arbejdstøjet blev der arbejdet for fulde gardiner hele vejen rundt om bilen og hele bilen blev hevet fra hinanden...
Chaufføren har tilsyneladende taget lidt på så han havde lavet hul i bunden af bilen ved landingen - der blev svejset - og Skoda Claus han hev sin onanist frem (fagudtryk i pladesmedkredse?) og der blev banket plader på plads - sådan cirka på øjemål...og så blev den samlet sammen igen...

Ejeren/1. Kører ledte og fordelte arbejdet og tørrede sveden af panden på teamets trofaste medarbejdere og hentede McDonalds alt imens et latent mavesår/akut tilfælde halsbrand/hjerteflimmer forstyrrede hans normale mentale ubalance og han faldt ind i en buddhistisk-munke-tilstand og følte imod al fornuft at alt nok skulle gå...

Med konstant radio kontakt til spioner på banen holdt teamet sig ajour med hændelserne i Monte Copenhagen og TeamChef/1. kører fik lige testet bilen i ro og mag ned af Nordlundsvej, Herlev og konstaterede at Vogn 22 da bremsede og kørte lige ud igen - med en fiks håndbremsevending var vognen igen solidt plantet på den lånte trailer (iøvrigt stor tak til Ford Escort teamet) og holdet var på vej tilbage til Grand Prix'et...

Bag i en VW Transporteren var det nu ved at slå klik for 1.Kører O'Blobski - sveden haglede ned fra hans isse som var det Gefion Springvandet og han råbte og skreg bagi i Transporteren...
Klokken 15:45 steg han dog ud af Transporteren igen med ansigtet i de rette folder og et overlegent smil og et par dumsmarte kommentarer til de forbipasserende - og altimens hamrede hans hjerte afsted med mere en de tilladte decibel...

Nicolas Olszowski i hans 'genopståede' Mini.
(Foto: Motorsporten.dk)

Ca. 7½ minut senere blev der linet op ude på Monte Copenhagen banen - Vogn 22 skulle starte bagerst - den Buddhistiske tilstand fra før havde sat 1. Kører O'Blobski op på et mentalt niveau han aldrig før havde kendt, og det skulle snart vise sig at denne fantastiske teambedrift havde givet ham den mentale superpower, der skulle til for at vinde (den moraske sejr, ikke mindst!) - med en ukendt agressivitet lagde O'Blobski fra i starten med en kamikazeagtig stil blotte for frygt og (fornuft?) - beskyttet af hjelmen kunne medkombattanterne heldigvis ikke se de blotlagte tænder og ørerne der lå ned langs nakken og håret der var rejst...så var de nok bare ikke kommet til starten og det er jo heller ikke så sjovt...uheldigvis blev løbet blæst af i 8. omgang så han ikke fik lagt sig helt i front og måtte nøjes med at avancere 15 pladser...nu ved de alle hvordan det er at have et snappende hundehus i hælene

Sådan kunne den dag nok bedst beskrives - hvis der var tynde blodkar hos Claus, Michael, Michael og Martin var de nok sprunget forlængst pga det høje blodtryk - men magen til fantastisk indsats og opofrelse skal man lede længe efter - et perfekt team og en fantastisk mekanisk og menneskelig oplevelse...TAK!

Derfor skylder jeg en stor tak til Make or Brake Teamet - Michael Olsson, Michael Elsberg, Martin og Skoda Claus som hjalp med at få en Mini genfødt på 4 timer og var en rigtig contender i løbet...

Nicolas Olszowski
Scuderia Make or Brake - Vogn 22