"Det var umuligt at forudsige vejret, og det gjorde dækvalget til et rent lotteri. Men vi har sikret os et godt resultat under vanskelige forhold. Vi angreb hårdt på sidste prøve, men det rakte ikke helt til sejren."
Marcus Grönholm leverede en formidabel slutspurt i Tyskland med sin Peugeot 206 WRC. (Foto: Peugeot)
Marcus Grönholm's Peugeot 206 WRC var 13 sekunder efter Sebastien Loeb's Citroën Xsara WRC inden rallyets sidste, 18,9 km lange, hastighedsprøve. Men den finske verdensmester havde ikke op. Han satsede alt, og åd sekund efter sekund af Loeb's forspring. I sidste ende manglede han do 3,6 sekunder.
"Jeg følte at jeg skulle forsøge i tilfælde af, at Loeb lavede en fejl. Det var vanskeligt med masser af mudder i svingene. Jeg lavede en enkelt fejl i morges, og det kostede mig måske sejren," erkendte Marcus Grönholm.
Richard Burns lagde ud som torden og lynild og førte efter de første prøver, men faldt senere lidt tilbage. Han kom dog godt igen den sidste dag, delvis hjulpet af vejret og sluttede på tredjepladsen. Denne placering var nok til at udbygge hans forspring i den samlede VM-stilling, hvor han nu er fem point foran Carlos Sainz. Marcus Grönholm er på tredjepladsen.
"Vejret har været den vigtigste faktor i dette rally," sagde Burns. "Det har været et spørgsmål om at afpasse farten til forholdene. Der var et par tilfælde hvor det ikke lykkedes helt for mig - mange af kollegaerne. Men jeg er tilfreds med resultatet for mig og teamet."
Gilles Panizzi fik ikke helt det rally han havde håbet på i den tredje fabriks-Peugeot. Han led under eftervirkningerne af et uheld under træningen og blev desuden sinket af bremseproblemer på første og sidste dag.
Peugeot havde også indsat en Peugeot 206 WRC i nyeste specifikation til den unge franske kører Cedric Robert, der kvitterede for tilliden med en niendeplads.
"Marcus kørsel på sidste prøve viser, hvilken genial kører han er," lød det fra den tilfredse Peugeot Sport chef, Corrado Provera. "Richard udbyggede sin føring i mesterskabet og vi satte kun et enkelt point til i mærkemesterskabet. Godt gået." Læs mere om: 27/07/03 - Tyskland - WRC |