Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Citroen SAXO Cup

OK OK Saxo Cup

Saxo Cup 
26/06/03 

- Brian Mikkelsen suveræn
I en sæson hvor Brian Mikkelsen tilsyneladende ikke kan begå fejl, havde han noget nær den perfekte weekend ved at starte fra pole positions, køre de hurtigste omgangstider og vinde begge løb.
 

Han kan nu tage på sommerferie vel vidende, at den præstation kun kan overgås ved også at føre samtlige omgange. Jesper Davidsen fulgte ham, som den eneste, godt til dørs, men mistede kostbare point på grund af en flad transponder i 1. tidtagning. Nu måtte han starte 30. og sidst, uden chancer for et resultat i 1. heat.

1. heat
Straks fra starten grundligger Brian Mikkelsen sejren. Allerede efter første omgang er afstanden 1,5 sekund til Claus Hansen på andenpladsen.


Brian Mikkelsen i front for det store OK Saxo Cup felt.
(Foto: Motorsporten.dk)

Først omkring midten af løbet slækker han lidt på tempoet, men sejren er aldrig truet. Claus Hansen er tilsvarende sikker på andenpladsen, mens Jørn Vestergaard må kæmpe med baneejer Jens Enemark om tredjepladsen i starten.
I stedet bliver Enemark involveret i en tæt kamp om fjerdepladsen med tidligere Yokohama Cup-kører Kaj Verner Randrup og Marco Schumann. Randrup og Schuman kommer forbi Enemark på syvende omgang, men mens Randrup kan køre fjerdepladsen hjem tager de to andre nogle heftige nedbremsningsdueller for enden af langsiden.


Marco Schümann og Jens Enemark i nærkamp.
(Foto: Motorsporten.dk)

På sidste omgang taber Schumann dog bilen i Poetsch-svinget efter pitten og må nøjes med 8. pladsen i mål. Enemark bliver således femmer, foran Jesper V. Sørensen og Henrik Jansen.
De to sidstnævnte kæmpede om femtepladsen i starten, men en kollision i startsvinget på tredje omgang kostede tid og placeringer. En mand der kører fremad hele tiden er Leif Horsted. Fra 20. pladsen kører han sig frem til en niendeplads i det tætte felt.
Camilla Stephansen fortsætter striben af uheld. Fra 14. pladsen kører hun sig et par pladser frem, da hun må køre i pit med en løs udstødning og udgå. Fra sidstepladsen kører Jesper Davidsen efter hurtigste omgangstid, men trækker sig ud for at spare bilen til andet heat.

Navn Bil Tid Omg
1 Brian Mikkelsen Citroën Saxo VTS 13:35,370 11
2 Claus Hansen Citroën Saxo VTS 13:37,864 11
3 Jørn Vestergaard Citroën Saxo VTS 13:39,461 11
4 Kaj Verner Randrup Citroën Saxo VTS 13:42,215 11
5 Jens Enemark Citroën Saxo VTS 13:43,773 11
6 Jesper V. Sørensen Citroën Saxo VTS 13:44,385 11
7 Henrik Jansen Citroën Saxo VTS 13:48,666 11
8 Marco Schumann Citroën Saxo VTS 13:50,740 11
9 Leif Horsted Citroën Saxo VTS 13:54,559 11
10 Palle Navntoft Citroën Saxo VTS 13:59,317 11
11 Hans Hartmann Petersen Citroën Saxo VTS 14:02,369 11
12 Henrik Poulsen Citroën Saxo VTS 14:05,261 11
13 Mads Gravlund Citroën Saxo VTS 14:05,413 11
14 Ronni Pedersen Citroën Saxo VTS 14:05,782 11
15 Erik Holgersen Citroën Saxo VTS 14:12,540 11
16 Lizette Peetz Olsen Citroën Saxo VTS 14:13,317 11
17 Jonas Nielsen Citroën Saxo VTS 14:13,765 11
18 Mads Bo Nielsen Citroën Saxo VTS 14:14,155 11
19 Peter Petersen Citroën Saxo VTS 14:14,804 11
20 Per Sørensen Citroën Saxo VTS 14:15,452 11
21 Thomas Vølund Citroën Saxo VTS 14:17,382 11
22 Dan Birkelev Citroën Saxo VTS 14:17,986 11
23 Allan Hansen Citroën Saxo VTS 14:20,065 11
24 Thomas Wulff Citroën Saxo VTS 14:24,306 11
25 Rudi Larsen Citroën Saxo VTS 14:25,501 11
26 Svend Brorsen Citroën Saxo VTS 14:38,407 11
27 Jesper Davidsen Citroën Saxo VTS 11:05,430 8
28 Michel Jørgensen Citroën Saxo VTS 14:29,196 8
Rasmus Høgh Citroën Saxo VTS Ikke klas. 6
Camilla Stephansen Citroën Saxo VTS Ikke klas. 4
Hurtigste omgang kørt af Brian Mikkelsen - 70,918 sek. 109,140 km/t - Første officielle banerekord for Saxo Cup racere på Padborg Park.


De tre vindere af det første Saxo Cup løb på Padborg Park.
(Foto: Motorsporten.dk)

2. heat
Jesper Davidsen har tilsyneladende valgt rigtigt. På anden omgang passerer han Brian Mikkelsen, der mister tid i opløbssvinget ind på langsiden. Over de næste omgange må Jesper Davidsen køre defensivt for at holde førstepladsen, men på syvende omgang slipstreamer Mikkelsen sig forbi på langsiden og kører sæsonens 9. sejr hjem. Jesper Davidsen bliver en tæt toer med Claus Hansen som en ensom treer.
Endnu engang må Jens Enemark kæmpe om placeringerne - denne gang gælder det fjerdepladsen i kamp mod Jesper V. Sørensen. Gentagne gange stikker Sørensen næsen foran, men Enemark har svar på tiltale og slutter på fjerdepladsen.
På sidste omgang bliver Jesper V. Sørensen snydt for femtepladsen af en fremstormende Jørn Vestergaard, der har startet som ellever. Også Marco Schumann og Rasmus Høegh kører sig fra startplaceringer midt i feltet og slutter som syver og otter.
En af 2. heats uheldige er Henrik Poulsen, der får en god start fra femtepladsen. En god start bringer ham flygtigt op på tredjepladsen, før han kører af banen. Uheldet koster og han må nøjes med tiendepladsen i mål.

Navn Bil Tid Omg
1 Brian Mikkelsen Citroën Saxo VTS 13:23,635 11
2 Jesper Davidsen Citroën Saxo VTS 13:25,046 11
3 Claus Hansen Citroën Saxo VTS 13:33,247 11
4 Jens Enemark Citroën Saxo VTS 13:38,773 11
5 Jørn Vestergaard Citroën Saxo VTS 13:39,367 11
6 Jesper V. Sørensen Citroën Saxo VTS 13:39,754 11
7 Marco Schumann Citroën Saxo VTS 13:44,869 11
8 Rasmus Høgh Citroën Saxo VTS 13:47,565 11
9 Palle Navntoft Citroën Saxo VTS 13:48,247 11
10 Henrik Poulsen Citroën Saxo VTS 13:48,544 11
11 Kaj Verner Randrup Citroën Saxo VTS 13:49,389 11
12 Ronni Pedersen Citroën Saxo VTS 13:54,855 11
13 Per Sørensen Citroën Saxo VTS 13:55,490 11
14 Leif Horsted Citroën Saxo VTS 13:58,403 11
15 Mads Gravlund Citroën Saxo VTS 14:00,300 11
16 Erik Holgersen Citroën Saxo VTS 14:01,493 11
17 Jonas Nielsen Citroën Saxo VTS 14:02,270 11
18 Thomas Wulff Citroën Saxo VTS 14:04,360 11
19 Michel Jørgensen Citroën Saxo VTS 14:05,362 11
20 Dan Birkelev Citroën Saxo VTS 14:05,753 11
21 Thomas Vølund Citroën Saxo VTS 14:07,111 11
22 Peter Petersen Citroën Saxo VTS 14:07,623 11
23 Allan Hansen Citroën Saxo VTS 14:10,250 11
24 Rudi Larsen Citroën Saxo VTS 14:18,522 11
25 Camilla Stephansen Citroën Saxo VTS 12:47,003 10
26 Henrik Jansen Citroën Saxo VTS 11:17,888 9
27 Mads Bo Nielsen Citroën Saxo VTS 10:31,889 8
Hans Hartmann Petersen Citroën Saxo VTS Ikke klas. 6
Lizette Peetz Olsen Citroën Saxo VTS Ikke klas. 4
Hurtigste omgang kørt af Brian Mikkelsen - 70,513 sek. 109,766 km/t - Ny banerekord.


Det blev til dobbelt sejr for Brian Mikkelsen denne weekend..
(Foto: Motorsporten.dk)

Som den første klasse er OK Saxo Cupen med 12 af 20 afdelinger nået ind i anden sæsonens anden halvdel. Brian Mikkelsen har scoret 359 af 384 mulige point, eller sagt på en anden måde: årets mester bliver én af de ni forreste kørere i mesterskabet. Alle andre kan ganske enkelt ikke score point nok. Toer Jesper Davidsen er 87 point bagud, men her lyver pointene. Davidsen er blevet slået med marginaler i de enkelte løb og uheld i andre har kostet.
Næste gang OK Saxo Cupen kører er på Ring Djursland den 9. - 10. august. Her er det lykkedes både Claus Hansen og Jesper Davidsen at vinde tidligere på sæsonen, så....

Jesper O. Hansen

Læs mere om:
  • 22/06/03 - Padborg Park - Saxo Cup - Saxo Cup
  •