- Jeg forberedte mig så optimalt, som jeg kunne, for at leve op til den tillid TV2-sporten viste mig, og jeg er derfor meget glad for alle de roser, jeg har fået fra TV2. Det har været helt fantastisk på nært ophold at opleve, hvordan så stor en TV-produktion bliver til og iagttage alle de dygtige og professionelle TV-folks forskellige måder at arbejde på. Jeg er virkelig imponeret. Og når man ser, hvor svære vilkår disse mennesker har at arbejde over, bliver man selv bevidst om, hvor vigtigt det er som aktiv idrætsudøver at være imødekommende selv i situationer, hvor det ikke altid er lige skægt at få stukket en mikrofon op i hovedet!

- Men selvfølgelig ville jeg allerhelst selv have siddet i en racer på Le Mans, det er faktisk ufattelig svært at gå rundt dernede bare og se på. Derfor var det godt, at der var arbejde til mig konstant. Men en dag sidder jeg selv i en af bilerne - det ved jeg.

I weekenden her på Padborg Park skulle der en helt anderledes præstation til. Martin var med flere dages testarbejde klar til at skulle ligge med helt i front. Efter sidste afdelings dårlige resultat p.g.a en uheldig opsætning af bilen var det helt afgørende for stadig at ligge med i top 5 i mesterskabet, at tingene lykkedes optimalt. Og med 5. hurtigste tid under tidtagningen var det en glad Martin Jensen, der var klar til superpole søndag.

Martin Jensen tager det ternede flag efter 'Super Polen.
(Foto: Motorsporten.dk)

- Desværre gik min udstødning under superpole. Jeg mistede effekt, hvilket tydeligt kunne ses på min tid. Med en larmende bil, som løbsledelsen vurderede til at ligge over den tilladte støjgrænse, skulle jeg starte 11'er i præfinalen.

- Efter en god start avancerede jeg et par pladser og fik hullet til den førende gruppe kørt ind. Men jeg falder lidt tilbage, da jeg får problemer med en strømledning, som jeg er kommet til at sparke til. Jeg får heldigvis kontakt igen med feltet. Jeg udnytter Jakob Sund og Pontus Mörths duel på langsiden og overhaler og så lige pludselig, da jeg efter et par omgange begynder at tælle placeringer, går det op for mig, at jeg er 6'er. Jeg skal starte poleposition for første gang i min karriere i DTC! Det er klart, at man gør sig nogle hurtige tanker. Er bilen til det? Men den tanke forsvandt hurtigt.

- Jeg fik en super start og trak godt fra Casper Elgaard. Men efter en omgang, hvor safetycaren kommer på banen, samles feltet op, og den føring, der er opbygget, bliver tabt. Efter nogle meget langsomme omgange med safetycar på banen får jeg en god restart. Jeg trækker fra, men Casper overhaler i en nedbremsningsduel. Jeg havde det bare sådan, at nu skulle vi afsted, og jeg skulle nok tage Casper igen. Det gjorde jeg også hurtigt på langsiden. Jeg holdt føringen en del omgange, men havde problemer i Big Mac kurven og ned forenden af Big Mac kurven, hvor jeg klart manglede fart i forhold til BMW'en. Casper går forbi mig, jeg presser ham ned ad langsiden, og under nedbremsningen ved jeg, at der skal forsøges en overhaling. Men Casper letter bremsen og får mere fart i bilen, og Jan udnytter lynhurtigt hullet til at gå indenom om mig. Drønærgerligt.

- Jeg er fra nu af totalt fokuseret på at få kontakt med de to igen, og det sker på sidste omgang, som jeg desværre IKKE havde registreret som den sidste. Og da John pludselig er der, er jeg overbevist om, at ham ville jeg køre ind igen. Der var bare ikke flere omgange til det!

- Jeg er selvfølgelig meget ærgerlig over, de fejl, jeg begik undervejs, men jeg er samtidigt meget glad for mit teams og min egen indsats for at fastholde vores gode placering i det samlede mesterskab. Det føles rigtig godt.

DRM