Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Le Mans

Le Mans - 8 time

Le Mans 
15/06/03 

Le MansIgen en forholdsvis stille time. Den største dramatik sker faktisk i pitområdet hvor en bil efter et motorskift, på vej ud igen kaster al olien op.
 

Den ottende time på Le Mans, ja det er igen forholdsvis stille selvom der dog er lidt mere aktivitet rundt omkring i pittet. Jan Magnussen er kommet i bilen igen og tæsker i vanlig stil mange hurtige omgange af. Der forekommer stadig en del spin ude på banen.

Afstanden mellem de førende to Bentley'er er nu oppe på ca. 1 min. 40 sek.

23,08 - John Nielsens DBA Zytek er kommet i pit og kører i garagen. Casper Elgaard sætter sig i bilen mens mekanikerne renser bilen for skidt og støv. Luftindtagene til motor og kølerne bliver renset, da der er ved at samle sig så meget skidt de pågældende steder at der ikke er effektiv køling. Teamet har desuden fået at vide at man skal skifte starteren på bilen, ellers koster det en straf. Teamet vælger i første omgang at ignorere advarslen og tager straffen som er en stop and go.

Kort før midnat er stillingen uforandret i toppen. Bentley'erne fører stadig med Tom K og co. på førstepladsen. Jan Magnussen er stadig nr. 4 knap en omgang efter Audi nr. 6.

Casper Elgaard kører i pit. Det er ikke planlagt, men en mindre fejl er meget hurtigt rettet og Casper Elgaard kører ud igen for at optage jagten på den førende i LMP675 klassen.

I GTS klassen er Ferrari'erne stadig i front med en Corvette efter. Nu går årets Le Mans ind i en for mange kørere hård periode. Frem til daggry kan det være meget hårdt at køre. Et øjebliks uopmærksomhed er nok til at blive sat ud af spillet.

Dons

Læs mere om:
  • 15/06/03 - Le Mans - Le Mans
  •