Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Danish Touringcar Challenge

Hattrick til Sylvest...

Danish
Touringcar
Challenge 

05/06/03 

Jyllands-Ringen stod for skud og i denne weekend var optimismen helt i top efter en lidt hård sæson start. Teamet som kun består af fritids mekanikere havde gjort et perfekt stykke arbejde og fundet yderligere fart i bilen.
 

I strålende sol og 25 grader lagde Jesper ud med at sætte 9. bedste tid og sikre sig en plads i super-pole i lørdagens tidtagning. Dette var på trods af at Jesper på første omgang på nr. 2 sæt dæk havde problemer med gearkassen hvor bilen sprang ud af fjerde gear. Efter tidtagningen valgte vi for en sikkerheds skyld at skille gearkassen og kigge den efter for fejl.


(Foto: Motorsporten.dk)

Vejret blev bare bedre og bedre, og i søndagens warm-up kunne vi koncentrere os om at få varme i bagdækkene til super-polen som køres ca. 10 minutter efter warm-up. Men grundet lidt ventetid blev motoren lidt overophedet inden Jesper kunne komme ud på sin flyvende omgang, som sluttede med en 10. plads.

I pre-finalen gik starten godt og uden buler i første sving. Kurt Thim som startede på indersiden bag Jesper fik dog klemt sig indenom. Jesper havde på de første omgange en hård dyst med Pontus Mörth i Volvo som ikke sådan lige ville give sig og da Jesper udbremsede ham for enden af langsiden kvitterede Pondus i sin sædvanlige hårde stil med at køre ind i siden på Jesper, så bilen begyndte at skride rundt og gik næsten på tværs foran Volvo'en, heldigvis undgik Jesper en afkørsel. Næste mand som Jesper hentede var Michael Carlsen, som Jesper også dystede med om mesterskabstitlen i 1999, hvor Jesper vandt mesterskabet, men denne gang lykkedes det Michael at holde Jesper bag sig til det ternede flag.

I finalen skulle Jesper starte fra 9. position. En perfekt start og tumult foran som Jesper udnyttede perfekt, gjorde at Jesper kom op på 7. pladsen Nu var det igen Michael Carslens tur og denne gang kunne han ikke holde Jesper bag sig. Et par omgange senere blev også Kurt Thim distanceret og Jesper var nu helt op på 5. pladsen bag Toyota's fabriks kører Henrik Lundgaard. Jesper pressede Henrik hårdt over de næste 5 omgange med flere dueller, men dækkene var nu så varme at en reel overhaling ville medføre stor risiko for at køre sammen eller af banen, og med mulighed for at køre en 1. plads hjem igen i DTC cuppen og en samlet 5. plads var uden lige det bedste resultat der er præsteret i år af et privat anmeldt team. Derved sluttede Jesper på en 5. plads kun 3,6 sekunder efter den førende bil.

Men tre ud af tre mulige sejre i DTC cuppen ligger vi nu på en sikker 1. plads og en 9. plads i det samlede mesterskab.

Sylvest Motorsport
Kim Kajus Andersen


Læs mere om:
  • 01/06/03 - Jyllandsringen - Danish Touringcar Challenge
  •