Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Monaco GP - 2. kvalifikation

Formel 1 
31/05/03 

Kun navnet er det samme
Schumahcer fik pole-position i Monaco. Men ikke den samme Schumacher som har haft pole i de sidste tre løb. Dennegang var det, noget overraskende, lillebror Ralf der var hurtigst på turen Monaco rundt. Michael nærmest skuffede med sin 5. femteplads.
 


Ralf Schumacher fik overraskende pole.
(Foto: BMW Motorsport)

Det startede ellers lovende for den regerende verdensmester, der var sidste bil på banen. Umiddelbart inden havde teamkollegaen Barrichello dog skuffet ved kun at sætte sjette hurtigste tid, men Michael Schumacher virkede rolig - og hurtig. Hans tur på vej fra St. Devote og op over casino pladsen virkerede jævn og god, og på første split-tid var han da også 0.1 sekund hurtigere end sin lillebror.

Der gik tilsyneladende ikke noget galt resten af vejen rundt, Ferrarien var bare ikke hurtig nok! Og da Michael Schumacher passerede målstregen poppede femtallet op og åbenbarede hans placering. Dermed fuldendte han, hvad der må betegnes som en skuffende dag for det italienske team.


Michael Schumacher - bare ikke hurtig nok
(Foto: Ferrari)

Kimi Raikkonen, der fører i VM, starter som nr. 2 med en tid, der kun var fire hundrededele langsommere end Ralf Schumacher. Juan Pablo Montoya følger, godt en tiendel efter. Sidste års vinder, David Coulthard klemte sig som nr. 6 ind mellem de to Ferrari racere, mens Trulli var nr. 4.

Bortset fra manden på pole, og Ferraris relativt lave placeringer, var der ikke de store overraskelser i tidskørslen. Ralf Schumacher har ellers ikke haft det let med det nye kvalifikationssystem. Ofte har han placert sig nede midt i feltet, men i dag faldt alting åbenbart på plads for tyskeren.

Fernando Alonso sluttede som nr. 8, og var ikke så imponerende som han har været tidligere på sæsonen. Webber lavede tilgengæld igen en solid præstation og starter lige efter Alonso. Da Matta sluttede som nr. 10 efter en god indsats, specielt hvis man sammenlignere med Panis, der måtte nøjes med en plads som nr. 17!

Overraskelsen fra i torsdags, Jenson Button, starter løbet fra bageste position, hvis han starter. Den unge englænder havde et stort uheld tidligere i dag, og kom slet ikke til start i tidskørlsen. I skrivende stund vides endnu ikke om han starter i morgen eller ikke.

Umiddelbart virkede det ikke som om, der var nogen der satstede på mere eller mindre benzin end andre. Michael Schumachers hastighed på første split-tid, afslørede at det ikke var der forklaring på det noget magre resultat skal findes.

Så i morgen kan vi se frem til et løb, der på godt og ondt sandsynligvis bliver et typisk Monaco Grand Prix. Den bedste strategi vinder, overhalinger er noget vi drømme os til, men der er nu alligevel et eller andet ved den bane, der bare gør den HELT speciel.

Tiderne fra kvalifikation 2

Martin Møller-Thomsen

Læs mere om:
  • 01/06/03 - Monte Carlo - Formel 1
  •