Danish Touringcar Challenge 15/05/03
|
|
- for Philip Andersen Det at den næste afdeling af DTC mesterskabet skal køres på en bane, hvor kun får af kørene har været tidligere, ser Philip Andersen fra K-motorsport som en fordel for ham. |
Hele sidste sæson kørte Philip Andersen i det Europæriske Mesterskab for Formel Renault 2000 racere, og han skulle derfor sæsonen igennem vænne sig til nye baner, noget som han føler kan blive en fordel på Mantorp Park i Sverige, hvor 2. afdeling af DTC mesterskabet bliver afviklet i denne weekend.
Philip Andersen i den Honda Cicic Type-R som han deltager i DTC serien med for K.motorsport. (Foto: Motorsporten.dk)
"Jeg er vant til nye baner, og får dem hurtigt kørt ind i hukommelsen og rygraden, dermed opnår man hurtigere nogle gode tider, så det kan måske give mig en lille fordel på Mantorp Park" - udtaler Philip Andrsen - "samtidig er Mantorp Park en meget lang og hurtig banen, hvilket også er noget jeg er vant til fra Euro-serien. Tilgengæld så bliver løbsdistancen næsten den dobbelte af hvad jeg er vant til, så jeg skal spare på mine dæk, og det er nyt for mig i forhold til tidligere, så her er der noget at arbejde med.
Netop det med at det er en lang og hurtig bane kan måske være en fordel for de baghjulstrukne biler, men Philip Andersen mener at K-motorsport's Honda Civic Type-R racere har heste nok til at kunne følge med.
"Vi har en god motor med nok kræfter til at følge med, så det afgørende punkt på banen bliver chicanen lige før langsiden, kommer man rigtigt igennem den, så får man også den rette fart ned af langsiden. Igen her kan jeg drage fordel af mine erfaringer fra de mange baner ude i europa som jeg har kørt på, og hvoraf der er chicaner på langt de fleste af dem" - tilføjer Philip Andersen - "ligeledes bliver der kørt meget på banen, det vil sige at der bliver kørt meget gummi i banen, hvilket ændre racernes opførsel og køreegenskaber væsentligt, og her er det rart at have et team af gode mekanikere som dem i K-motorsport i ryggen, når bilens setup skal tilpasses de skiftende forhold."
I øvrigt er Philip Andersen meget spændt på at skulle starte sammen med STCC racerne. Både for at se om DTC racerne kan følge med, men da også fordi 40 biler på banen på en gang kan give problemer specielt i starten af løbet. Men det er helt klart hans plan at holde sig fri af eventuelle konflikter, det er vigtigere at komme hjem med nogle point, end at blive kørt af banen! Hr. Nielsen
Læs mere om: 18/05/03 - Mantorp Park - Danish Touringcar Challenge |