Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Østrigs GP - Renault preview

Formel 1 
14/05/03 

I Spanien så man Renaults nye fremadstormende kanon, Fernando Alonso, køre en flot andenplads hjem. Kan han gentage successen?
 

Renault er på vej frem. Det er ikke kun kvalifikation der efterhånden afgør den sag. Begge kørere markerer sig mere og mere, og mest Fernando Alonso. Udover at Renault benytter sig af muligheden til at teste om fredagen, hvilket ser ud til at være til stor fordel for dem, så er teamet også i fremmarch rent teknisk.

Man kan sige at de ting som ingeniører og andre finder på hjemme på fabrikken, virkelig viser deres værd. Til gengæld er der en vis risiko forbundet med kun at have nogle få timer fredag formiddag til at få tingene testet igennem i praksis, men indtil videre har Renault haft succes med det.

Helt så let bliver måske ikke i Østrig. Banen er kendt for at være meget "grøn" specielt den første dag. Der er ikke meget dæk i asfalten, så der er den yderst glat at køre på. En anden ting som måske kan gøre sig gældende, og det gælder så alle teams, er at banen er ret højt beliggende. Hvordan vil motorerne reagere på dette forhold?

Renault vil benytte en ny motor. Ikke en ny motor i den forstand, men en motor med flere nye specifikationer. Bl.a. har man arbejdet en del med hvordan smøringen skal foregå. Ligeledes er der ændret en del ting omkring indsprøjtningen af brændstoffet. Desuden ændrer man softwaren til styringen af tænding osv. for at imødegå at der er mindre ilt i luften i de høje bjerge. Rent faktisk regner man med at der er ca. 7 % procent mindre ilt til motoren. Det håber man på at kunne regulere for i elektronikken, så man opnår stort set den samme ydelse i motoren som normalt.

Kørerne er vældigt opsatte på at bevise at det ikke er tilfældigt at man nu ligger i toppen af mesterskaberne, ikke helt i toppen, men næsten. Trulli var uheldig i Spanien hvorimod Alonso kørte en rigtig flot andenplads hjem. Briatores drenge vil gerne gentage denne succes med den forskel at Jarno Trulli også kommer med op hvor det er sjovt at være.

Dons

Læs mere om:
  • 18/05/03 - A1-Ring - Formel 1
  •