Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Super GT Danmark

24 Super GT-racere klar til sæsonpremiere i weekenden

Super GT
Danmark 

23/04/25 

Super GT DanmarkÅrets første løb køres på Padborg Park
Der bliver i den kommende weekend skrevet et nyt kapitel i historien om Selected Car Group Super GT. Klassen går ind i sin sæson nummer 11, og det kommer til at ske med den tredje motortype i klassens historie. Ikke nok med det. Der bliver også tale om et flot felt med 24 racerbiler ved Åbningsløbet på Padborg Park.
 

Der skal i år findes en ny mester, efter at 2024-vinderen Frederik Nymark, Hadsten, har lagt hjelmen på hylden og i stedet koncentrerer sig om rollen som teamchef hos Nymark Racing Academy, som indsætter tre biler i klassen med Alex Maansen, Løgstør, Mads Rasmussen, Slagelse, og Christoffer Christensen, Vamdrup, som chauffører.


På søndag starter den 11. sæson for Selected Car Group Super GT på Padborg Park.
(Foto: Stumpphoto)

Feltet tæller to tidligere mestre. Det er Michel Nykjær, Næstved, og Martin Andersen, Viborg, som må forventes at være med helt i toppen, hvor man med garanti også kommer til at opleve en kører som Frederik Valdemar Schrøder, Aalborg, der kommer med en frisk 2024-titel i bagagen fra Super 2L-klassen.

Der bliver også flere debutanter i årets Selected Car Group Super GT. De to tidligere TCR-kørere Nicolai Sylvest, Jægerspris, og Gustav Birch, Ans, skal for første gang i flere sæsoner nu til at køre med forhjulstræk, mens Mathias Chrone, Blommenslyst, og Magnus Petersen, Præstø, kommer fra henholdsvis kartingsporten og Legend Car-klassen.

Det første af søndagens tre løb for Selected Car Group Super GT skydes i gang klokken 12.15. Andet og tredje løb starter henholdsvis 15.21 og 16.27, og kan man ikke selv være fysisk til stede på Padborg Park, er der mulighed for at livestreame det på Youtube-kanalen Dansk Motorsport Live.

Selected Car Group Super GT Danmark

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 27/04/25 - Padborg Park - Super GT Danmark
  •