Det østjyske team har gået igennem en stor ændring henover vinteren, hvor Frederik Nymark er hoppet ud af kørerdragten, og i stedet har taget teamchef kasketten på.
Det var ikke nogen let beslutning, efter Frederik vandt mesterskabet i 2024, og Nymark Racing tilmed vandt Teammesterskabet.
Men klassen har skiftet biltype til 2025, hvor de tidligere V6 turbo racere er blevet skiftet ud med en lille 2 liters motor, som man tidligere kender fra 2L klassen.
Teamet stiller i år til start med tre biler, og har tilføjet Academy til teamnavnet. De tre skal køres af Alex Maansen, Christoffer Christensen, og Mads Rasmussen.
Alle tre kørere er velkendte navne hos Nymark Racing Academy.
Alex debuterede for holdet i 2024, hvor han var holdkammerat med Frederik. Længe lå han med i kampen omkring Rookiemesterskabet, men en defekt motor ved Night Race kostede så mange point, at det desværre ikke lykkedes.
Christoffer var kører på holdet i 2021 og 2022, og nu vender han tilbage til de velkendte rammer, efter at have kørt for et andet hold i 2023. Ligesom Alex, skal han også lære den nye bil at kende. Men han kender alle banerne, på nær den helt nye bybane i Viborg, som serien gæster i maj måned.
Mads kom til holdet halvvejs gennem 2024, og selvom han aldrig havde kørt 2L raceren før, var han med det samme med helt fremme. Så han er allerede kørt varm i bilmodellen, og kan helt sikkert også guide resten af teamet i retning af det korrekt setup.
 Nye vinde blæser i Nymark Racing Academy. (Foto: JJ Media)
Mekanikerstaben er den samme, og der bliver holdt fast i de samme grundværdier, krydret op med lidt nytænkning, nu hvor Frederik og kæresten Camilla selv har det fulde ansvar over teamet, driften og events.
Lørdagen foregår med træninger og kvalifikation, mens der skal køres løb gennem søndagen.
Har man ikke muligheden for at tage til Padborg Park i weekenden, kan man også følge med om søndagen hvor der er Live Stream på YouTube kanalen Dansk Motorsport Live.
Tidsplanen for weekenden er således (med forbehold for eventuelle ændringer):
Lørdag
Super GT træning 1 09:45
Super GT træning 2 12:05
Super GT kvalifikation 16:13
Søndag
Super GT Gæstekørsel + Warm Up 10:25
Super GT Gridshow 11:30
Super GT Løb 1 12:15
Super GT Løb 2 15:21
Super GT Løb 3 16:27
Læs mere om: Alex MaansenChristoffer Peter ChristensenMads RasmussenNymark RacingNymark Racing AcademyPadborg Park27/04/25 - Padborg Park - Super GT Danmark |