Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Formel 1

Østrigs GP - BAR preview

Formel 1 
11/05/03 

BAR teamet har hængt noget med hovederne siden det spanske GP. Man havde forventet i det mindst nogle points. Nu skal det gøres bedre.
 

BAR teamet var meget skuffede da man tog fra Barcelona. Man havde egentligt regnet med at begge biler kom i mål og helst med points i baglommen. Men sådan gik det ikke. Jacques Villeneuve udgik og Jenson Button kom godt nok i mål, men lige udenfor de pointgivende placeringer.

Siden har Jenson Button, Takuma Sato og Anthony Davidson været på Paul Ricard banen i Frankrig for at teste. Det store problem for BAR er tilsyneladende problemer med holdbarheden. Og det var også synligt på Paul Ricard, da man måtte skifte 2 motorer undervejs. Det er ikke unormalt at man skifter motorer, men når motoren bryder sammen i løbet af testen, er det ikke så godt. Alligevel mener Hondas teknikere og ingeniører at man har fået en god og værdifuld viden med fra Frankrig. Nu er det så bare med at få det omsat i praksis.

Sidste år kom ingen af bilerne i mål. JV fuldførte næsten løbet inden bilen sagde stop. Han udgik med samme fejl på bilen som Olivier Panis havde oplevet tidligt i løbet. Men på trods af hvordan det er gået sidste år i Østrig og ved det seneste GP i Spanien, så arbejdes der videre. Der skal flere points på tavlen. BAR er et af de teams som er under et vist pres. Det være sig for gode resultater og deraf følgende bedre økonomi. Teamet har visse økonomiske begrænsninger som flere andre teams også har. Honda skal finde flere hestekræfter i motoren. Det er måske ikke det vigtigste pt. det er nok snarere at Honda finder holdbarheden som gør at begge biler kommer i mål - og får nogle points.

Begge kørere kan godt li' banen. Den er lettere kørt end Circuit de Catalunya, som man lige kommer fra. Derimod er den ligeså hård ved bremserne, dog ikke så slem som Imola og banen i Montreal. Til gengæld er banen meget glat de første par dage. Det er bane hvor man virkelig er afhængig af at der bliver kørt noget gummi i asfalten.

BAR teamet håber at kunne komme fra Østrig i det sidste østrigske GP i denne omgang, med et godt resultat. A1-Ring er ikke på programmet næste år pga. forbuddet mod tobaksreklamer. Om den nogensinde vender tilbage står hen i det uvisse.

Dons

Læs mere om:
  • 18/05/03 - A1-Ring - Formel 1
  •