Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Ultimate Cup Series

Mikkel Gaarde Pedersen starter sæsonen før tid

Ultimate
Cup Series 

27/03/25 

Efter planen var det i den første weekend af april, at Mikkel Gaarde Pedersen skulle starte sin 2025-sæson, men sæsonstarten finder allerede sted i den kommende weekend.
 

”Mit nye managerteam har sikret mig en plads i en af bilerne, når den første afdeling af European Endurance Prototype Cup i denne weekend køres på Paul Ricard-banen i Sydfrankrig,” fortæller Mikkel Gaarde Pedersen. ”Jeg skal køre for et team, som hedder Racing Spirit of Léman, og jeg kommer med som en af kørerne i deres Novo NP02-prototype.”


I denne weekend starter Mikkel Gaarde Pedersen sin 2025-sæson

Novo NP02-prototypen minder meget om den Ginetta LMP3-prototype, som racerkøreren fra Egernsund skal bruge i European Le Mans Series senere på året, og som han i denne måned har testet meget i.

”I denne uge har vi haft en test på Spa-Francorchamps, og jeg er taget direkte fra Belgien til Sydfrankrig. Novo-bilen er helt ny for mig, men heldigvis kender jeg godt Paul Ricard-banen, da jeg hen over vinteren har haft flere test på den,” siger den 16-årige racerkører.

Udover den nye bil og det nye team skal Mikkel Gaarde Pedersen i denne weekend også prøve noget helt nyt i sin karriere. Løbet i European Endurance Prototype Cup starter nemlig lørdag aften klokken 19.00, og da det køres over fire timer, når det at blive mørkt, længe inden det ternede flag svinges. Ungersvenden får dog ikke megen tid til at reflektere over oplevelserne efter løbet.

”Allerede søndag drager jeg til Circuit de Catalunya ved Barcelona,” fortæller han. ”Her støder jeg til mit nye team DKR Engineering, hvor vi går i gang med forberedelserne til årets første løb i European Le Mans Series. Der er testkørsler 31. marts og 1. april inden løbet, som køres den 6. april.”

Følg Mikkel Gaarde Pedersen på
Instagram: @gpracing_mikkelpedersen
Facebook: @MikkelGaardeP


Læs mere om:
  • Mikkel Gaarde Pedersen
  • Paul Ricard
  • 30/03/25 - Paul Ricard - Ultimate Cup Series
  • 16-årig dansk racerkører bliver yngste kører nogensinde i European Le Mans Series.
  •