Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Diverse Motorsport

DASU Elitenyt

Diverse 
26/03/25 

Sæsonens første podie til Christian Lundgaard & international karting i Spanien og Italien
 


(Foto: Paul Hurley / Penske Entertainment)

Siden sidst

Lundgaards første podie med Arrow McLaren
Sæsonens anden afdeling af IndyCar 2025-sæsonen og Christian Lundgaards andet løb som kører hos Arrow McLaren-teamet blev til en podieplacering for danskeren som sikrede tredjepladsen i The Thermal Club Grand Prix.

Med andenhurtigste tid i lørdagens qualifying havde Lundgaard skabt et godt udgangspunkt for det californiske løb. Danskeren kørte et stærkt og stabilt løb og befandt sig i feltets front hele vejen i gennem i samspil med den mexicanske teamkammerat Pato O’Ward, der sluttede en plads foran Lundgaard. På trods af et ellers succesfuldt løb, mundede teamets strategi ikke ud i en sejr i denne omgang.

Christian Lundgaard ligger på en fjerdeplads i mesterskabet med 60 point, hvilket kun er et enkelt point fra Scott Dixon på tredjepladsen og to point fra Pato O’Ward på andenpladsen.

Christian Lundgaard er indplaceret i DASUs Team Danmark-trup.

Læs mere & se highlights



(Foto: MP Motorsport)

Siden sidst

Alba Hurup Larsen bedste rookie i F1 Academy debut
Formel 4-kører Alba Hurup Larsen fik en succesfuld sæsonstart i F1 Academy i weekendens første afdeling på Shanghai International Circuit.

16-årige Alba satte tredjehurtigste tid i qualifying, og kørte en fjerdeplads hjem i begge heats. Dog sendte en straf hende ned på syvendepladsen i lørdagens heat.

”Det er en fantastisk start på sæsonen og en start, som i dén grad overstiger vores forventninger. Jeg vil gerne sige kæmpe tak til hele holdet hos MP Racing, som gav mig en stærk bil denne weekend, og til Tommy Hilfiger, som har gjort det muligt for mig at stille op og vise mit værd i F1 Academy. Det har på alle måder været en overvældende weekend i Shanghai, hvor både teamet og de mange, mange fans har taget godt imod os,” siger Alba Hurup Larsen i en pressemeddelelse.

Med weekendens resultat blev Alba feltets bedste rookie og ligger på en femteplads i mesterskabet.

Alba Hurup Larsen er indplaceret i DASUs Team Danmark-trup.

Læs mere i Albas pressemeddelelse og se resultater samt highlights fra løbene



(Foto: Dinamic GT)

Siden sidst

Bastian Buus tæt på Nürburgring-podie
Porsche-fabrikskører Bastian Buus sluttede første afdeling af GT-serien ADAC Nürburgring Langstrecken-Serie lige uden for podiet på fjerdepladsen. Buus og Dinamic GT-teamet havde god fart, og muligheden for at slutte firetimersløbet på podiet så fornuftig ud. Et uheldigt pitstop, der resulterede i en drive-trough-straf, satte dog en stopper for podiechancer.

Til juni skal Bastian Buus køre det prestigefyldt 24-timersløb på Nürburgring, og efter weekendens løb på den tyske bane siger Basitan Buus følgende i en pressemeddelelse:
”Efter vores første runde i NLS synes jeg, at vi fartmæssigt har potentiale til et topresultat i 24-timersløbet, og potentialet umiddelbart føles større end sidste år. Vi har stadig testarbejde og løb foran os, inden vi rammer det store i juni. Det handler simpelthen bare om at gennemføre nogle fejlfri løb og ellers optimere indsatsen fra hele holdets side, så vi er bedst muligt klar til at tage udfordringen op.”

Bastian Buus er indplaceret i DASUs Team Danmark-trup.

Læs mere i Bastians pressemeddelelse



(Foto: Tony Kart Racing Team)

Det sker

COTF-sæsonstart i Spanien
På Campillos-banen i Spanien køres første afdeling af den internationale kartingserie Champions of the Future denne weekend. Og det er med dansk deltagelse i de to klasser – OK Junior og OK - hvor der er godt 100 kørere fra hele verden til start i begge klasser.

OK Junior
Mika Runitz, #20 - MP Kart Team
Matteis Stigsen, #59 - CRG Racing Team
Nilas Malik, #86 - Victorylane Karting

OK
Oliver Fodor Rasmussen, #222 - Tony Kart Racing Team
Betram Sachse, #257 MP Kart Team
Marcus Juncher, #292 - Ward Racing
Marco Garst, #296 - Koski Motorsport

Super heats og finaler køres på lørdag d. 29. fra kl. 08:30.

Følg hele løbsweekenden på livetiming her.

Se Champions of the Future live på YouTube



(Foto: WSK Promotion)

Det sker

RMCET Winter Series på Viterbo International Circuit
Mens én gruppe danskere kører karting i Spanien, kører en anden gruppe danskere karting i Italien, når anden og sidste afdeling af Rotax Max Challenge Euro Trophy Winter Series finder sted denne weekend.

Et potentielt mesterskab er på spil for Kristian Sejersen i Junior-klassen. Han vandt seriens første afdeling og har seks point op til den mesterskabsførende.

DD2
William Norbaek, #402 – RS Competition
William Kristensen, #444 - RS Competition
Frederik Zebis, #456 – SP Motorsport

Senior
Wilder Lindberg, #315, AD Motorsport
Jordin Mulungi Andersen, #343 – Johnny Frode Andersen
Mathias Kjellerup, #353 – KR Sport
Knud Nielsen, #390 – RS Competition

Junior
Kristian Sejersen, #298 – RS Competition

Mini
Andreas Kjellerup, #153 – KR Sport

Prefinaler og finaler køres på søndag d. 30. fra kl. 10:40, og det hele kan følges via livetiming her.

Se RMCET live på YouTube


Læs mere om:
  • Alba Hurup Larsen
  • Bastian Buus
  • Christian Lundgaard
  • Nürburgring
  • Shanghai
  • Thermal
  • 22/03/25 - Nürburgring - Nürburgring Langstrecken Serie
  • 23/03/25 - Shanghai - F1 Academy
  • 23/03/25 - Thermal - IndyCar Series
  •