Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

Touring Car Racing Denmark

Lars Højris går efter AM-titlen

TCR Denmark 
24/03/25 

TCR DenmarkDen vestjyske kører er tilbage for en fuld sæson, hvor sigtet er rettet mod AM-titlen.
 

Efter en 2024-sæson, hvor det blev til en enkelt tur i karrusellen med Insight Racing’s Hyundai i30N TCR, ser tømrermesteren fra Struer nu frem til at være tilbage som fast inventar i TCR Denmark:


Lars Højris går efter AM-titlen.
(Foto: Stump Photo)

- Det er fedt at være tilbage! For mig er TCR den fedeste klasse og de fedeste biler, så det har hele tiden været planen for mig at vende stærkt tilbage - og det gør jeg i år, siger Lars Højris, som dog ikke er klar til at fortælle om sin komplette plan for sæsonen:

- Vi arbejder stadigvæk på de sidste detaljer omkring setuppet, heriblandt også hvilken bil, der skal satses på. Beslutningerne er ved at blive truffet, så det skal vi nok melde ud lige om lidt, siger han.

Siden sin debut i TCR Denmark i 2021-sæsonen har Lars Højris været ganske alsidig i sit valg af køretøj. Vestjyden har både været til start i en Opel Astra, Cupra Leon og Hyundai i30N - men flere muligheder har været i spil frem mod 2025-sæsonen. Det bliver interessant at se, hvad Højris og teamet beslutter.

TCR Denmark er i år del af Danish Supercar League, hvor toppen af dansk banesport samles og leverer underholdning i topkvalitet både på og udenfor racerbanen. Sæsonen starter på Padborg Park den 27. april.

TCR Denmark

Læs mere om:
  • Lars Højris Nielsen
  • Padborg Park
  • 27/04/25 - Padborg Park - TCR Denmark
  •