Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SportsCar Championship

Sebring-sejren forsvandt kort før målstregen

SportsCar
Championship 

16/03/25 

Malthe Jakobsen og Crowdstrike Racing så længe ud til at løbe med sejren i LMP2-klassen ved årets 12 Hours of Sebring, men en minimal fejl kostede dyrt med bare otte omgange tilbage.
 


(Foto: Fred Hardy)

Sammen med teamkammeraterne, Toby Sowery og George Kurtz, havde den hurtige thybo i størstedelen af løbet set ud som det bedste bud på en vinderbil i LMP2-klassen på Sebring. Under sit første stint i bilen formåede Malthe Jakobsen at køre bilen fra midten af feltet og frem til føring i klassen. Herefter fulgte begge teamkammerater op med hurtig og stabil kørsel, som kun understregede potentialet i Crowdstrike-raceren.

Med otte omgange tilbage af løbet gik det imidlertid galt for Malthe Jakobsen, som under en overhaling af en bil i GTD-klassen ramte den langsommere bil, som røg af banen. Der skete ingen større skade på Crowdstrike Racing-bilen, men dommerne takserede forseelsen til en drive through-straf - og på et splitsekund var alt håb om sejr forduftet.


(Foto: Fred Hardy)

Malthe Jakobsen og Crowdstrike Racing tog til takke med sjettepladsen i LMP2-klassen, og skuffelsen efter sådan en omgang er til at tage og føle på:

- Jeg er så skuffet, træt af det og sur på mig selv. Det var en fejlvurdering fra min side, og det er simpelthen ikke godt nok. Teamet har igen leveret en fejlfri bil og skudsikker strategi, Toby og George har kørt flotte og solide stints - så den her fejl gør ondt. Det kommer til at tage et par dage, før skuffelsen forsvinder, siger Malthe Jakobsen efter løbet.

- Det er et professionelt team, og vi er alle enige om at fejl sker - især efter 11 timer og 45 minutters racerløb på en bane som Sebring. Det ændrer ikke på, at jeg er virkelig, virkelig træt af det, fortsætter han.

Næste løb på Malthe Jakobsens kalender er anden afdeling af FIA World Endurance Championship på Imola.


(Foto: Fred Hardy)

Jakobsen Motorsport

Kim Gripping

Læs mere om:
  • Malthe Jakobsen
  • Sebring
  • 15/03/25 - Sebring - SportsCar Championship - Internationalt
  •