Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser Motorsporten.dk
Nyheder fra dansk motorsport, og international motorsport med dansk deltagelse.
Motorsporten.dk - Dansk motorsport og international motorsport med dansk deltagelse. Nyheder, artikler, resultater og anmeldelser

SportsCar Championship

Mikkel Jensen vil fortsætte pokalstrømmen på Sebring

SportsCar
Championship 

12/03/25 

Den danske racerkører ser frem til sin sjette deltagelse i 12-timersløbet på Sebring International Raceway, hvor han aldrig har sluttet uden for podiet.
 


(Foto: TDS Racing)

Efter en skuffende sæsonstart på Daytona ser Mikkel Jensen nu frem til årets anden store IMSA-udfordring, 12-timersløbet på Sebring International Raceway, som finder sted den kommende weekend. Her er danskeren tilbage i sin LMP2-racer med TDS Racing og vil forsøge at bygge videre på den imponerende resultatliste. Fem gange har Mikkel Jensen deltaget i det berømte langdistanceløb i Florida, og med fem podier, heraf to sejre, er den hurtige dansker igen blandt favoritterne til et af sæsonens mest eftertragtede trofæer.


(Foto: TDS Racing)

– Efter et træls løb på Daytona kommer Sebring, og så er man glad igen. Det er endnu et af sæsonens højdepunkter, en ægte klassiker, som vi altid ser frem til. Mens Daytona ofte har drillet os, så har vi nemlig altid været stærke på Sebring. Men det bliver en barsk omgang. LMP2-feltet bliver hele tiden stærkere og tættere, og det handler både om at være hurtige, tage de rigtige beslutninger og undgå at lave fejl. Daytona var en skuffelse, fordi vi røg ud af kampen med en bil, som var hurtig nok til at vinde. Jeg håber, vi kan tage revanche i weekenden og sikre et resultat, som kan være med til at hjælpe os til toppen i det generelle IMSA-mesterskab og samtidig forsvare vores Endurance Cup-mesterskab fra 2024, lyder det fra Mikkel Jensen.


(Foto: TDS Racing)

Mikkel Jensen stiller op til årets Sebring-løb sammen med teamkammeraterne Steven Thomas og Hunter McElrea. Trekløveret skal i kamp mod 11 andre biler i LMP2-klassen, deriblandt danske Nicklas Nielsen, som stiller op for AF Corse. Kvalifikationen til 12-timersløbet finder sted fredag den 12. marts, mens løbet flages grønt lørdag den 13. marts klokken 10.10 lokal tid – det er klokken 15.10 i Danmark. Løbet transmitteres live på Viaplay.


(Foto: TDS Racing)

Carlos Communication
Nikolaj Karlshøj

Læs mere om:
  • Mikkel Jensen
  • Sebring
  • 15/03/25 - Sebring - SportsCar Championship - Internationalt
  •